Har du lyst til at starte det nye år på en sund måde? Så vil vi rigtig gerne hjælpe dig. Kosttilskud er ikke bare kosttilskud. Der er meget stor forskel på optageligheden, kvaliteten, sammensætningen og doseringen. Der er også stor forskel på, hvad vi hver især har brug for.  Vi tror på den personlige rådgivning, hvor vi har mulighed for at tage højde for individuelle behov og ønsker. Du kan få personlig rådgivning hver dag på vores online chat. Her kan vi hjælpe dig med at sammensætte de helt rette kosttilskud til netop dig og dine behov.

Nøgleordet for en sund krop er balance – når krop og sind er i balance kan vores immunsystem arbejde som det skal - og et stærkt immunsystem er det vigtigste forsvar mod sygdom. Man ved i dag, at et svækket immunforsvar kan medføre alvorlige livstilsygdomme. I VITAVIVA er vi overbevist om, at en sund livstil skaber den nødvendige balance i krop og sind – og er et absolut ’must’ for et stærkt immunsystem.

Her får du vores bud på de 5 vigtigste grundprincipper til et liv i balance:

Kostråd. Det er næsten umuligt i dag at spise sig til alle de nødvendige næringsstoffer kroppen har brug for. Vores jord i dag mangler næringsstoffer og er forurenet og afgrøderne mangler derfor mange af de vitaminer og mineraler som oprindeligt blev tilført vores madvarer på naturlig vis. Frugt og grønt importeres typisk fra den anden side af jorden og er flere uger undervejs, før de når frem til forbrugeren, hvilket resulterer i at de vitale næringsstoffer bliver drastisk reduceret. Kød indeholder både antibiotika og hormoner – og spiser man meget af det, kan det have konsekvenser for ens helbred. Det er derfor vigtigt, at spise ’efter årstiderne’ og så ’jordnært’ som muligt. Prøv så vidt muligt at holde dig til økologiske fødevarer – eller vælge dansk hvis økologi ikke er tilgængeligt. Økologiske fødevarer indeholder langt færre sprøjtegifte, hormoner og andre sundhedsfarlige stoffer end ikke-økologiske fødevarer. Det er vigtigt, at spise masser af frugt, grønt og fibre samt gode olier hver dag og så vidt muligt prøve at undgå forarbejdede fødevarer, sukker, hvidt brød og begrænse mængden af rødt kød, kaffe og alkohol. Det er godt at supplere med masser af vand – gerne med citron, som stimulerer enzymerne i mave- og tarmkanalen samt urtete.

Kosttilskud. Vi anbefaler kosttilskud som et supplement til en i øvrigt sund livsstil – allerhelst skræddersyet efter dine behov. Hos VITAVIVA ved vi, at alle har forskellige behov og derfor hjælper vi meget gerne med rådgivning til den enkelte – vi har en live-chat på hverdage ml 9-16 på vores website. Alternativt kan du skrive på viva@vitaviva.com.  Det er vigtigt for alle, at have deres ’base’ i orden – vi anbefaler derfor alle, at man supplerer sin kost med en multivitamin, fx VITAVIVAs Vitamax ellerVitaXtra, ekstra D-vitamin, fx D3 med K2 – især i de mørke vintermåneder -  samt en god olie, fx Krill olie eller vores populære Organic Coconut oil. Det er også en god ide at lave en udrensningskur 1-2 gange om året for at rense tarmene og sørge for, at de ophobede affaldsstoffer bliver renset ud. Vi ved i dag, at tarmen spiller en stor rolle i kroppens sundhed – ca 80% af immunsystemet kommer fra tarmene – så sunde og velfungerende tarme er vigtige. Vi kan anbefale vores 15 Day Cleanse eller 7 Day Cleanse efterfulgt af Maintenance Cleanse. Ofte vil man føle mere energi og muligvis også opnå et vægttab efter en fuldendt udrensningskur med tilhørende sund kost og motion.

Daglig motion. Det er vigtigt at røre sig – hver dag i mindst 30 minutter, gerne i den friske luft. En rask gåtur stimulerer ikke kun fordøjelsen, men styrker også immunforsvaret og hjælper hjernen med at stresse af. Man behøver ikke løbe Marathon eller deltage i en Ironman for at være sund og gøre noget godt for sin krop – en gåtur, en cykeltur eller bare det at tage trappen i stedet for at tage elevatoren, er et aktiv tilvalg til sundhed.  Når man bevæger sig, producerer kroppen endorphiner, som sørger for, at man oplever øget velvære og glæde. Det kan også klart anbefales at dyrke noget yoga eller mindfulness for at styrke sindet.

Søvn. En god nattesøvn er noget af det vigtigste, du kan give din krop. En veludhvilet krop bidrager til øget energi, forbedret humør, nedsætter sukkertrangen og hjælper med at regulere appetitten. Det er yderst vigtigt at få sovet nok – og godt. Kroppen regenererer sig selv i løbet af natten og et stærkt immunforsvar har brug for rigeligt med søvn. Mange livsvigtige processer finder sted om natten – det er derfor vigtigt, at du går i seng i god tid, sover i mørke og sørger for at du ikke sover i et for varmt soveværelse. Har man problemer med at falde i søvn eller sove natten igennem, så kan vi anbefale at supplere med Sleep Formula, som er en speciel kombination af aminosyrer og urter, som alle er anerkendte for at berolige kroppen og på naturlig vis fremme en dybere søvn.

At være positiv – et positivt sind er super vigtigt for et liv i balance – og et stærk og velfungerende immunsystem. Sindet afgør om kroppen har det godt eller ej – går man rundt og er bekymret – så kan kroppen reagere med smerter og ubalancer, især i mave-tarm systemet. Dybe vejrtrækninger, gåture, mental træning, yoga og mindfulness – kan alle bidrage til et positiv sind. Alle kroppens funktioner er afhængige af åndedrattet – og jo bedre vi ilter vores celler, desto bedre forudsætninger har alle kroppens funktioner. En god vejrtrækning virker både afstressende og mentalt stimulerende.

Vi håber på at kunne inspirere dig til en ny og sund livsstil. Det er aldrig for sent at komme i gang med at leve sundt – og i balance.



Mange sunde nytårshilsener

V I T A V I V A