www.holstebro-ok.dk/loebeklub.html

Kosttilskuddet Q10 har i en ny stor dansk undersøgelse vist sig, at kunne forlænge livet markant ved tegn på hjertesvigt.
 
Et helt almindeligt kosttilskud som Q10 kan betyde forskellen på liv og død, hvis du er truet af problemer med dit hjerte. Det viser helt ny dansk og international forskning, der kan ende med at revolutionere behandlingen af hjertesygdom.
 
Studiet, der netop er fremlagt i det ansete Journal of the American College of Cardiology, har vist, at halvdelen af hjertepatienter lever længere, hvis de dagligt tager et tilskud af Q10.
 
420 personer – alle patienter med tegn på hjertesvigt – deltog i forsøget, hvor en gruppe hver dag fik Q10 i kombinationen med den almindelige hjertemedicin, mens en kontrolgruppe fik snydepiller i stedet for kosttilskuddet. Efter to år viste det sig, at der var hele 43 pct. færre hjertedødsfald i Q10-gruppen i forhold til placebo-gruppen (dem der fik snydemedicin). Samtidig var der 43 pct. færre komplikationer hos dem, der indtog kosttilskuddet. Bl.a. havde de langt færre genindlæggelser på hospitalet.
 
Man har kendt til Q10’s potentiale til at hjælpe hjertepatienter igennem mange år. De orthomolekylære læger har længe anbefalet Q10 til deres hjertepatienter, det er derfor en positiv udvikling, at denne undersøgelse bekræfter, at Q10 ikke bare forlænger liv, men også forbedre livskvaliteten hos næsten halvdelen ved at mindske symptomer.
 
Coenzyme Q10 er et vitaminbeslægtet stof, som vores krop selv producerer – produktionen er højst i 20-25 års alderen. Kroppens evne til at producere stoffet aftager med alderen og ved alvorlig sygdom.
 
Hjertet kræver særlig meget energi og har normalt en høj koncentration af Q10. Mængden af Q10 falder brat ved begyndende hjertesvigt, hvor man typisk bliver hurtig træt og stakåndet. Et tilskud af Q10 kan så give hjertemusklen fornyede kræfter.
 
Ved almindelig behandling af hjertesvigt fokuserer man bl.a. på at hæmme forskellige hormonelle faktorer, som er fremherskende ved hjertesvigt og som belaster og skader hjertet. Med coenzym Q10 behandling går man ind og understøtter de cellulære processer omkring energidannelsen og ad den vej kan man tilføre den svækkede hjertemuskel flere kræfter.
 
Q10 havde i undersøgelsen ingen betydelige bivirkninger, selvom det blev taget i en høj dosis, nemlig typisk 10 gange mere end sædvanligt anvendt. 
 
Som en ekstra gevinst ved Q10 skal nævnes dens antiage effekt. I USA bliver den kaldt "kirurgi på kapsel".
 
Q10 er ikke det eneste kosttilskud, som har vist god virkning i forhold til hjerte-kar sygdomme.

                  
                      Vogue Paris, May 2014 by Gilles Bensimone
 
Fiskeolie med et stort indhold af omega-3 fedtsyrer forebygger hjerte-kar-sygdom. Forskning har vist, at ca. 1.000 mg omega-3 fedtsyrer dagligt markant nedsætter risikoen for pludselig hjerteanfald hos patienter, som tidligere har haft en blodprop i hjertet.
 
Hvidløg har i en længere række kontrollerede studier vist sig at gavne hjerte og kredsløb. Det medvirker til at sænke blodtrykket og holde pulsårerne elastiske. Derudover har undersøgelser påvist, at hvidløg gør blodet mere letflydende, så det ikke så let klumper sammen til blodpropper

En kombination af naturmidlerne selen og Q10 kan ifølge nyere studie fra Universitetet i Linköping sænke risikoen for at dø af hjerte-kar sygdom med 54 pct. Det ser ud til, at selen og Q10 vekselvirker med hinanden i stofskiftet, og at selen forstærker Q10s gavnlige virkning på hjertet. Selen er en antioxidant, der er bedst undersøgt for sine mulige kræftforebyggende egenskaber. Men nu tyder det på, at selen også spiller en stor rolle for hjertet.
 
                                  

Hos VITAVIVA har vi Q10 som kosttilskud i 2 forskellige styrker med 30 mg og 120 mg. Derudover har vi selen, omega 3 og hvidløg. Man kan tage disse kosttilskud hver for sig, men man kan også vælge at tage vores multivitamin Vitamax, som indeholder  30 mg Q10, 200 mcg selen og 100 mg hvidløg på fuld dosis. Dertil kan man supplere med Omega 3 fiskeolie.
 
Har du spørgsmål eller kommentarer er du altid velkommen til at skrive til os på viva@vitaviva.com
 
 
De bedste hilsner,

VITAVIVA 



Disclaimer: VITAVIVAs produkter samt informationer på vitaviva.com inklusive nyhedsbrev er ikke beregnet til at erstatte lægelig rådgivning. Vitavivas produkter eller informationer er ikke beregnet til at diagnosticere, helbrede eller forebygge sygdommme. Vitaviva.com opfordrer til at søge lægelig rådgivning ved helbredsmæssige symptomer og at give lægen alle relevante informationer om brug af kosttilskud.