Din krops værste fjende gemmer sig åbenlyst i kosten - nemlig SUKKER. Sukker får din krop og hud til at ældes hurtigere, og det forbindes direkte med utallige sygdomme såsom diabetes, hudsygdomme, hjerte- karsygdomme, kræftsygdomme og svækket immunforsvar. Det største problem er, at sukker desværre findes overalt i vores kost. Sukkerforbruget i Danmark er steget voldsomt, hvor hver dansker i gennemsnit indtager 41 kilo sukker om året. Desværre er de færreste klar over, hvor farligt sukker egentligt kan være.
I september måned 2016 blev det afsløret, at sukkerindustrien siden 60'erne har bestukket forskere til at neddæmpe sammenhængen mellem sukkerindtag og livstruende sygdomme. Forskningen satte derfor i stedet fokus på fedt, som kostens store synder. Mange forskere og ernæringseksperter kalder i dag sukker for det rene gift og påpeger, at sukker er det 21. århundredes største sundhedstrussel.
Sukkers værste egenskab er, at det skaber kronisk inflammation i kroppen, hvilket giver grobund for mange alvorlige sygdomme. Dernæst er det farlige, at sukker er ligeså afhængighedsskabende som nikotin og heroin. Når kroppen indtager sukker, producerer hjernen Serotonin, bedre kendt som vores "lykkestof". Dette sker på samme måde som andre euforiserende stoffer. Det er faktisk derfor, at de fleste oplever en vis tilfredstillelse, ved at spise noget sødt. Når hjernen frigiver serotonin sker der en automatisk udskillelse af insulin, som gør at sukkeret hurtigt optages direkte af kroppens celler, og kroppen får et energikick. Det medvirker til, at sukkerkoncentrationen i blodet falder hurtigt, hvorved vi får en stærk sukkertrang igen for at få fornyet energi. På den måde fortsætter den onde cirkel og blodsukkeret vil svinge op og ned hele dagen.
Sukkerafhængighed lider de fleste af, men helt uden at vide det. Afhængigheden viser sig i form af sukkertrang men også træthed, oppustethed, rastløshed, hovedpine, lettere irritation samt koncentrationsbesvær.
Den nemmeste måde at slippe for sukkertrangen er at skære ALT sukker ud af din kost i et par uger og allerede derefter vil kroppen mærke en kæmpe forskel. Det gælder selvfølgelig alkohol, slik, sodavand og generelt søde sager, men husk på at sukker også gemmer sig i utallige fødevarer. F.eks. er der 20 gram sukker per glas appelsinjuice.
|