Carl Christian Randow eller CC som han kaldes er uddannet alkolog og er en af VITAVIVA’s eksperter. CC er fra den 8. februar aktuel i dokumentarserien ‘MISBRUG’ som vises på TV2.

I hvert program følger vi en misbruger, der er taget som gidsel af sin afhængighed. Men vi følger også familien, der på tæt hold oplever den magtesløshed, et misbrug automatisk afføder.

Fælles for alle historierne er et håb om forandring, og det håb skal misbrugsbehandleren Carl Christian Randow nu forsøge at hjælpe på vej. Uden at misbrugeren ved det, vil Carl Christian Randow lave en intervention, hvor han sammen med familien giver misbrugeren et valg: Enten tager du i behandling og kommer dit misbrug til livs, eller også vil der være indgribende konsekvenser.

CC har været ansat som programleder og seniorrådgiver på nogle af de mest anerkendte døgnbehandlingsinstitutioner for alkoholikere og narkomaner i Danmark.

I 2009 gik Carl Christian selvstændig med virksomheden www.alkohol-coach.dk, og er desuden forfatter til bogen "Fortryllet", der handler om misbrug.

Det er også blevet til forskellige TV dokumentarprogrammer, som omhandler misbrug, hvor CC medvirker som misbrugekspert. Første serie hed Sidste Omgang og nu er CC altså igen aktuel i den nye dokumentarserie på TV2 ‘Misbrug’, der vises på TV2 den 8/2, 15/2 og 22/2.

Alkoholafvænning og kosttilskud

CC udtaler: ”Hvis man scanner et abstinent menneske i en hjernescanner, vil man se, at det er de samme områder af hjernen der lyser op, som man normalt ser hos meget sultne mennesker. Når mennesker begår irrationelle handlinger i abstinente tilstande, kan det derfor sidestilles med, hvad mennesker kan finde på at gøre, når de er ved at dø af sult. Også hér, vil mennesker opleve, at de får deres grænser flyttet, og udfører handlinger, som de på andre tidspunkter ellers aldrig ville have kunnet finde på".

Dette forklarer til dels, hvorfor afhængige mennesker så ofte skuffer og sårer mennesker, når de ikke kan holde aftaler de indgår med sig selv og andre om at være afholdende.

Ny forskning peger på, at misbrugere i forsøg med kontrolgrupper  af mennesker, der ikke har misbrugsproblemer dokumenterbart har 30-40% færre receptorer for optagelse af dopamin –dét stof som man også kalder for ”lykkehormonet”, fordi det er så afgørende for, om mennesker oplever henholdsvis lykke, glæde og mening i tilværelsen. Ved til dels at lade sig inspirere af Amerikanske specialister og ved selv at studere forskellige kosttilskuds indvirkninger på sig selv og klienter igennem årene, er CC kommet frem til, at en række olier, vitaminpræparater, mineraler og især forskellige aminosyrer kan dæmpe den oplevede trang hos mennesker med misbrugsproblemer.

Nogle af dem har til formål at dæmpe ”sult-fornemmelsen” (oplevet som ”trang”) i hjernen, andre har til formål at tilføre nødvendige vitaminer og mineraler og således give ny støtte til de indre organer og gøre mennesker stærkere, så de kan leve sit liv på en mere stabil og hensigtsmæssig måde.

I samarbejde med Carl Christian har vi sammensat en kosttilskudspakke til at afhjælpe trang til alkohol og samtidig styrke krop og sind med nødvendige vitaminer og mineraler. Kosttilskuddene er en vigtig ingrediens i et misbrugsbehandlingsforløb. Det kan ikke stå alene, og skal helst indtages i kombination med anden relevant terapeutisk misbrugsbehandling.

VITAVIVA Teamet