Anti-aging fokuserer meget på skønhed i form af anti-rynke cremer, serummer, dermaroll, botox, fillers, oxygen behandlinger og listen fortsætter. Selvom disse behandlinger har en vis foryngende effekt, mener vi hos VITAVIVA, at det bedste forsvar mod alderstegn er forebyggelse. Og det handler primært om valg af livsstil. 

 

Kroppens og særligt hudens ældningsproces begynder allerede omkring 25 års alderen. Kroppen har en eminent hukommelse og husker alt, hvad den udsættes for. Selvom konsekvenserne ved sene nætter, alkohol, rygning, solbadning, slik og stress ikke viser sig i 20’erne eller 30’erne, lægger de livstilsvalg fundamentet for, hvordan kroppen ser ud i 40’erne eller 50’erne. Det er derfor vigtigt, at man allerede fra en ung alder af og gennem hele livet træffer proaktive valg, som styrker, plejer og beskytter kroppen på længere sigt. Dette indebærer, at sørge for at få rigeligt med søvn, motion, vand, frisk luft og de helt rigtige næringsstoffer, som sikrer, at din krop er på sit ypperste.


A - V I T A M I N E T S  F U N K T I O N E R       
 
A-vitamin har længe været skønhedsbranchens kernefokus, når det gælder anti-aging, og det er med god grund. A-vitamin er uundværligt for en lang række af kroppens processer såsom celledeling, cellevækst, synsfunktionen, slimhindefunktionen og immunforsvaret.

Hvis kroppen mangler A-vitamin, er der større risiko for hudproblemer som bl.a. akne, tørhed og psoriasis. Derudover bliver neglene svage og skøre og håret livløst. Derfor er det væsentligt at opretholde kroppens niveau af A-vitamin for at pleje hud, hår og negle. A-vitamin er antiinflammatorisk og modvirker betændelsestilstande og tilskud af A-vitamin benyttes derfor altid til bekæmpelse af hudsygdomme, særligt akne. A-vitamin associeres med anti-aging grundet dets rolle i celledeling og cellevækst. Vitaminet har en effekt på dannelsen af nye hornceller i overhuden (epedermis) og fremmer derfor dannelsen af ny frisk hud.  Derudover er forstadiet til A-vitamin, kaldet Betakaroten en stærk antioxidant, som beskytter cellerne fra de frie radikaler, der medvirker til hudens ældningsproces. A-vitamin beskytter yderligere huden mod stærk sol og kan med fordel indtages før solbadning.

Udover huden er synets nedsatte funktion et typisk tegn på, at man er blevet ældre. Også her spiller A-vitamin en stor rolle, da vitaminet har indflydelse på dannelsen og vedligeholdelsen af øjnenes funktion og medvirker til produktionen af synspurpur. Mangel på A-vitamin kan føre til dårligt nattesyn og i meget svære tilfælde total blindhed. Derudover kan mangel også medføre øjenkatar, tørhed i øjnene og lysfølsomhed. Hvis man arbejder meget foran computerskærme eller udsættes for store mængder kunstigt lys (særligt lysstofrør), har man typisk brug for ekstra tilskud af A-vitamin.


H V A D  E R  A - V I T A M I N ?  

A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin som findes i 2 varianter; retinol og betacaroten. Retinol er A-vitamin, som stammer fra dyr og findes naturligt i fødevarer som æg, mejeriprodukter og lever. Betacaroten er karotenoider, som senere kan omdannes til A-vitamin og betegnes derfor som forstadiet til A-vitamin. Betacaroten findes naturligt i fødevarer som gulerødder, spinat, peberfrugt, tomater og andre stærkt farvede grøntsager.

Den vigtigste forskel på de to varianter er, at A-vitamin, som stammer fra animalske levnedsmidler, Retinol, er giftigt i alt for høje doseringer. 
Retinol optages i kroppen sammen med fedt og lagres i lever og fedtvæv. Ved for høje doser vil Retinol ophobe sig og belaste leveren (Harvard EDU). Derimod er det vegetabilske A-vitamin, Betakaroten, ikke giftigt for kroppen, heller ikke ved meget høje doseringer. Kroppen kan selv omdanne den rette mængde Betakaroten til A-vitamin, som den har brug for, og man behøver derfor ikke kontrollerer mængderne. (Harvard edu) Derfor indeholder de produkter VITAVIVA sælger altid A-vitamin i forstadiet Betakaroten, da det er det optimale valg, når man supplerer med tilskud. Læs mere om produktet her
                          
Når man tager tilskud af A-vitamin, er det vigtigt at være opmærksom på, at A-vitamin afhænger af E-vitamin og mineralet Zink. 
Hvis der er mangel på E-vitamin, nedsættes optageligheden af A-vitamin og lagring i leveren er mindre effektiv, idet E-vitamin beskytter A-vitamin mod oxidation. Zink er ligeledes en forudsætning for at A-vitaminer kan frigives fra A-vitamin depotet i leveren, når kroppen signalerer, at niveauet af A-vitamin er lavt. Husk derfor at supplere med Zink og E-vitamin, hvilket nemt kan gøres med vores produkt Wrinkles Away  som indeholder alle 3 elementer.

                                                

Alle VITAVIVA produkterne kan købes på vores hjemmeside www.vitaviva.com,

Husk at vi på hjemmesiden har en chatfunktion, hvor vi tilbyder rådgivning, svarer på spørgsmål og kan sammensætte præcis den kosttilskudspakke, der passer til netop dine behov. Du er som altid også meget velkommen til at skrive til os på viva@vitaviva.com.  
 
Mange ungdommelige hilsner,

V I T A V I V A


                 

Disclaimer: VTAVIVAs produkter samt informationer på vitaviva.com inklusive nyhedsbrev er ikke beregnet til at erstatte lægelig rådgivning. Vitavivas produkter eller informationer er ikke beregnet til at diagnosticere, helbrede eller forebygge sygdommme. Vitaviva.com opfordrer til at søge lægelig rådgivning ved helbredsmæssige symptomer og at give lægen alle relevante informationer om brug af kosttilskud.