Når det gælder sundhed, er antioxidanter alfa omega, når kroppen skal beskyttes mod frie radikaler, som vi bliver bombarderet med fra vores omgivelser, mad, make-up og dårlige vaner. Frie radikaler ligger ofte til grunde for mange sygdomme, men også for tidlig aldring af kroppen. 

En af super antioxidanterne er Alfa Liponsyre, bedre kendt som ALA. De fleste antioxidanter er enten vandopløselige (f.eks. Vitamin C) eller fedtopløselige (f.eks. Vitamin E), men ALA er begge dele, hvilket betyder, at den som antioxidant kan arbejde gennem hele kroppen og bliver populært kaldt den "universelle antioxidant". Udover sin egen effekt som antioxidant, stimulerer ALA kroppen til at reaktivere og genbruge andre antioxidanter i kroppen og øger derved deres effektivitet.  

Generelt hyldes antioxidanter for deres foryngende effekt. ALA er en af de få antioxidanter som kan få adgang til hjernen og medvirker til en forbedring af den mentale funktion, som typisk svækkes med alderen. Derudover har studier fundet en sammenhæng mellem ALA og Alzeimers. I et forsøg hvor Alzeimers patienter fik et dagligt tilskud af ALA blev progressionen af Alzeimers svækket betydeligt i forhold til patienter, som ikke fik et tilskud af ALA. 

Naturligt findes ALA i alle kroppens celler, hvor den som co-enzym omdanner næringsstoffer til energi. Det er denne egenskab, som gør ALA særligt interessant for sportsudøvere, da ALA formår at optimere energiniveauet og kroppens udholdenhed. 

Som et vigtigt hjælpeenzym i stofskiftet påvirker ALA omdannelsen af glukose, fedt og proteiner. Normalt når man spiser, vil kroppen omdanne maden til glukose, som først transporteres til musklerne og efterfølgende transporteres alt overskydende glukose  til fedtvævet. ALA hæver niveauet af glukose, som går til musklerne og derved lagres der mindre glukose som fedt. Resultatet er, at kroppen er mere tilbøjelig til at danne muskler fremfor fedt.  Derudover hæmmer ALA nydannelsen af glukose i leveren og forbedrer forbrændingen af glukose. På sigt vil man opleve at fedtdepoterne mindskes især i kombination med regelmæssig træning og sunde madvaner. Derfor er ALA den optimale assistent for enhver, som vil påbegynde et trænings- eller vægttabsforløb. 


 

Mange sunde hilsener, 


V I T A V I V A