I denne uge har vi valgt at sætte fokus på diagnosen ADHD. Hvad er det? Hvorfor opstår ADHD? Og hvad gør man ved det?

ADHD er en forkortelse for diagnosen Attention Deficit Hyperactivity Disorder. ADHD betragtes som en hjernesygdom eller en biologisk ubalance, men der findes stadig ikke nogen teknisk undersøgelse for at sikre diagnosen. Det er en svær diagnose at stille, fordi mange børn har samme symptomer, som ikke nødvendigvis skyldes ADHD. 
 


Symptomer på ADHD vil typisk vise sig i 7 års alderen. Børn med ADHD er altid aktive. De farer rundt. De har svært ved at koncentrere sig og har typisk gang i flere ting på en gang. De er lette at distrahere og glemmer ting. Nogle døjer også med læsevanskeligheder. Det drejer sig om 2-3% af alle skolebørn, som har diagnosen ADHD. Det er typisk drenge, hvor 3 gange så mange drenge i forhold til piger lider af ADHD.

Der er adskillige årsager til ADHD, hvor de typiske er sociale årsager (fx en dårligt fungerende familie, stressende omgivelser) og biokemiske forstyrrelser (fx at hjernens evne til at omdanne sukker er nedsat).  

Læger anvender Ritalin til medicinsk behandling af ADHD.  Medicinen kan have meget kraftige bivirkninger som hallucinationer, passivitet, sløvhed og manglende appetit. Ritalins opbygning er amfetaminlignende og minder om kokain. Afhængighed kan derfor også være en af de mere alvorlige bivirkninger, og en stor del af Ritalin brugere udvikler desværre en stofafhængighed senere i livet. 

I den orthomolekylære behandling af ADHD lægger man i stedet for medicin og symptombehandling vægt på 3 grundlæggende faktorer.  

S O C I A L T  

Forældrene skal sørge for at barnet får ro. Det betyder ikke for meget TV, PC eller lignende stimulanser. Barnet skal ud i naturen med simple men fysisk aktive gøremål. Forældrene skal give barnet opmærksomhed og kærlighed, når det er roligt og kontaktbart. Barnet skal have faste rammer, kærlighed og konsekvenser. Forældrene skal vise enighed over for hinanden i barnets nærhed. 

Skolen skal vise barnet respekt og undgå irritation eller konflikter. Skolen skal udnytte de korte koncentrationsperioder. De skal medinddrage fysisk aktivitet i undervisningen og pauserne. Skolen skal holde en tæt kontakt til hjemmet. 

K O S T 

De vigtigste kostregler er at undgå mælkeprodukter og sukker, så det er væk med sodavand, slik, junkfood og syntetiske sødemidler. PET scanninger viser at børn med ADHD har sværere ved at forbrænde sukker, og et højt indtag af sukker vil derfor udløse højere niveauer af stresshormonet kortisol. Mange er intolerante overfor stegestoffer, farvestoffer eller industrikød og indtag af disse kan enten frembringe eller forværre sygdommen. Børn med ADHD skal derfor primært spise grønne grøntsager (broccoli, grønkål, spinat, rosenkål m.m.) helst let dampet for at undgå stegestoffer. De må gerne spise frugt, men helst undgå frugtarter med højt sukkerindhold (vindruer, blommer, æbler osv) Af proteiner skal de helst have fed fisk (sardiner, makrel, sild, laks og ørred - ikke tun), lyst kød og æg. Vælg altid grovere alternativer til kulhydrater .  


T I L S K U D 

Mangel på mineraler og essentielle fedtsyrer er en grundlæggende faktor for udviklingen af ADHD. 

Essentielle Fedtsyrer
Allerede for 20 år siden blev det påpeget, at mangel på bestemte livsvigtige fede syrer kan danne grundlag for ADHD. En undersøgelse af en gruppe hyperaktive børn viste et overtal af drenge med symptomer som hyppig vandladning, eksem, astma, tør hud og tørt hår, hvilket netop er tegn på mangel af fedtsyrer. Mangel på essentielle fedtsyrer fører til mange børnesygdomme udover ADHD som f.eks. autisme, ordblindhed og allergier, da fedtsyrer er altafgørende for hjernens opbygning og funktion. Vores krop er ikke selv i stand til at danne fedtsyrerne, og disse skal derfor tilføres gennem kosten.   

Zink
Hyperaktive børn har et lavere indhold af zink og andre essentielle mineraler i blodet, urinen samt håret. Undersøgelser har vist, at et dagligt tilskud af zink kan dæmpe adfærdsforstyrrelser. Den medicinske behandling med Ritalin har også vist sig at give en tiltagende nedsættelse af zink, og det er derfor særligt nødvendigt, at børn under medicinsk behandling får et ekstra tilskud af zink. 

Magnesium
Flere forsøg har vist, at børn der bliver diagnosticeret med ADHD også lider af magnesiummangel. Men det rette magnesium niveau kan ikke måles ved en almindelig blodprøve. Det er i stedet magnesium niveauet inde i hver celle, der skal måles. Et forsøg med 52 børn viste at efter 6 måneder med et dagligt tilskud på 6 mg magnesium, blev børnenes koncentrationsevne og opmærksomhed forbedret samt aggresivitet mindsket. 

Vitamin D
Mangel på D-vitamin forbindes med mange forskellige psykiske lidelser heriblandt ADHD. D-vitamin er afgørende for flere processer i hjernen og bl.a. produktionen af hjernens signalstoffer dopamin og norepinephrine, som spiller en vigtig rolle for behandling af ADHD. Derudover fremmer D-vitamin produktionen af stoffet acetylcholine, som påvirker nervesystemet og er kendt for at kunne øge koncentrationsevnen. Der er en direkte sammenhæng mellem koncentrationsniveauet af acetylcholine i hjernen og evnen til at kunne fokusere over længere tid. 

Vitamin C

Som en vigtig antioxidant for vores immunforsvar er C-Vitamin altid et godt supplement. C-Vitamin hjælper også med at mindske skaden fra tilsætningsstoffer, sukker og usunde fedtsoffer samtidigt med at det afgifter kroppen. Dertil hjælper C-Vitamin kroppen med at optage de vigtige mineraler som ADHD diagnosticerede er i underskud af. 

Vi håber at dette nyhedsbrev kunne hjælpe jer der selv lider af eller kender nogen der lider af ADHD. Som altid er I altid velkomne til at skrive på viva@vitavivia, hvis I har nogen spørgsmål eller kommentarer. 


 

V I T A V I V A