Fri fragt ved køb over 500 kr.

VÆSKEOPHOBNING

Ofte skyldes hævelsen af fødder og ben, at de ikke bliver brugt nok. Hvis blodet skal komme op fra benene igen efter at være blevet pumpet derned af hjertet, er det nødvendigt at bruge musklerne i fødder og ben. Rent praktisk er det godt at gå mange små ture i løbet af dagen, og at vippe med fødderne, når man sidder ned. 

Ødemer forårsages oftest af følgende: 

Fysisk inaktivitet: Vand i kroppen og væskeophobninger er mere fremhærskende blandt personer, der ikke dyrker motion og ikke er særlig aktive i hverdagen. 

Hvis du står op eller sidder ned i længere perioder: Hvis en person står op eller sidder ned i længere perioder af gangen opstår en meget større risiko for hævelser – særligt i benene. 

Gener og arvelighed: Hvis dine forældre og bedsteforældre har været plaget af ødemer er risikoen større for, at du selv vil udvikle tilstanden. Hvis du allerede er klar over, at du er i risikogruppen anbefales det at være særligt opmærksom på det resterende årsager. 

Operation: Der er ofte hævelser efter kirurgiske operationer, hvilket forøger risikoen for fortsat ophobning af vand på det hævede område. 

Store højder: Store højder kan være en stor risikofaktor – særligt hvis det kombineres med fysisk anstrengelse. Akut højdesyge kan føre til lungeødem eller cerebral ødem. 

Varme: Høj varme i kombination med fysiske anstrengelser kan være årsag til væskeophobninger i kroppen. Dette skyldes, at ved høje temperaturer er kroppen mindre god til at fjerne væske fra vævet – især omkring anklerne. 

Forbrændinger: Huden reagere på en forbrænding ved at tilbageholde væske, hvilker forårsager lokal hævelse.

Graviditet: Gennem graviditeten udskiller kvinder hormoner, som stimulerer kroppen til at tilbageholde væske. Gravide kvinder har en tendens til at tilbageholde mere sodium og vand end kvinder, der ikke er gravide. Når en kvinde er gravid vil hendes ansigt typisk opleve hævelser – det samme vil hendes hænder, ben og fødder. Når en kvinde slapper af i en tilbagelænet position vil den forstørrede livmoder i nogle tilfælde presse på den inferiøre vena cava, hvilket tilstopper begge femorale blodårer og fører til væskeophobninger. En gravid kvindes blod har en større tendens til at klumpe, hvilket forøger risikoen for Dyb venetrombose (DVT), hvilket er en blodprop i de dybe vener i benet og bækkenet – også en type af ødemer (vand i kroppen). Eklampsi forårsaget ved for højt blodtryk i forbindelse med graviditet kan ligeledes være en årsager til ødemer. 

Menstruation og præ-menstruation: Hormonniveauet svinger i den menstruelle cyklus. I dagene før menstruel blødning vil der være en reduktion af hormonet, progesteron, hvilket kan skabe væskeophobninger. 

P-piller: Enhver form for medicin som indeholder østrogen kan forårsage væskeophobninger. Det er ikke unormalt for kvinder at tage på i vægt i form af vand når de begynder på P-piller. 

Overgangsalder: I 45-55 års alderen (overgangsalderen) kan de skiftende hormoner være skyld i væskeophobninger i kroppen. Behandling med hormontilskud i perioden efter overgangsalderen kan også forårsage Ødemer. 

Nogle typer af medicin: Særlige typer af medicin kan forårsage vand i kroppen. Behandling med lægemidler for hjertet og blodtrykket kan medføre mangel på vigtige næringsstoffer. ACE-hæmmere kan medføre mangel på zink, der blandt andet er vigtigt for immunsystemet og mange andre af kroppens funktioner. Beta-blokkere kan medføre mangel på Q10, der er vigtigt for hjertemusklernes styrke og et vigtigt antioxidant. Beta-blokkere kan også medføre mangel på melatonin, der også er et vigtigt antioxidant og blandt andet med til at sikre en god søvnkvalitet. Digoxin kan føre til mangel på magnesium, calcium, fosfor og B1-vitamin. Behandling med kolesterolsænkende medicin i form af statiner medfører mangel på Q10 og dermed øget risiko for hjertesvækkelse og hjertesvigt. Vanddrivende behandling kan medføre mangel på vigtige næringsstoffer. De kraftigt virkende midler som furosemid (Furix, Lasix, Diural) eller bumetanid (Burinex) kan medføre mangel på kalium, calcium, magnesium, B1-vitamin, B6-vitamin, C-vitamin, zink og natrium. Thiaziderne (fx Centyl) kan medføre mangel på Q10, magnesium, kalium og zink.

Overdreven salt-indtag: Dette gælder især for personer, der gennem andre forhold er særligt udsatte overfor udviklingen af ødemer. Spiser man meget salt, vil dette binde vandet i kroppen, og hævelsen blive værre. Man bør derfor bruge havsalt, der ikke indeholder så meget natriumsalt, men indeholder mange vigtige mineraler, blandt andet også kalium og magnesium som kroppen har brug for. Visse fødevarer kan hos nogen også binde væske i kroppen, fx soja. Mange ældre sparer så meget på salt, at de samtidig med salttab på grund af vanddrivende medicin risikerer at have for lidt salt (natriumklorid) i blodet, hvilket kan give anledning til blandt andet kramper i benene. De bør ikke spare på havsalt, fx Himalayasalt.

Fejlernæring og/eller dårlig ernæring: Diætister siger at et lavt indtag af thiman (B1-vitamin), samt utilstrækkeligt indtag af B6- og B5-vitamin kan bidrage til væskeophobninger i kroppen. 

Man bør ved vedvarende hævelse af fødder og ben grundigt undersøges hos sin læge for at finde årsagen. Lægen vil blandt andet at undersøge nyrefunktionen og saltene i blodet, og vurdere, om hjertefunktionen og lungefunktionen er i orden. Ved meget dårlige lunger kan højre side af hjertet blive overbelastet, så det ikke pumper blodet hurtigt nok gennem lungerne. Herved vil blodet hobe sig op baglæns og kunne give hævelse i fødderne.

Tidligere årebetændelse i de dybe returårer i benene vil ofte medføre øget tendens til hævede fødder. En dårlig lever (skrumpelever) vil også kunne medføre hævelse af fødderne, og man bør også tænke på stofskiftet, der måske kan være for lavt. For lavt stofskifte kan medføre en mere fast hævelse af underben og fødder.

En helt anden grund til hævede ben kan være mangel på æggehvidestoffet albumin i blodet. Det kan ses i en blodprøve. Albumin trækker nemlig væsken ind i årerne igen, når den har været ud at “vande” cellerne. For lidt albumin kan skyldes mangel på æggehvide, også kaldet protein, i kosten. Man kan her prøve at spise mere fisk, kvark, ost og fjerkræ.

Afhængigt af årsagen, der jo helst skal findes og behandles, skulle der være gode muligheder for at slippe af med hævelsen igen. Fx kan Water Away prøves.

Væskeansamling er det hyppigst forekommende allergisymptom, men et for stort forbrug af salt og saltede fødevarer kan også medføre væskeophobning. En sjælden årsag kan være mangel på protein – æggehvidestof, som især kan ses hos vegetarer, der ikke har lært at sikre sig, at de får alt det, de har brug for, i tilstrækkelig mængde. 

Vedrørende fødevareintolerans eller -allergi, så kan der være tale om en direkte allergi mod et eller andet, men der kan også være tale om, at man har fået en utæt tarm. Det kan fx ske ved en dårlig tarmbakterieflora, hvor sygdomsfremkaldende bakterier eller svampe har fået overtaget. Typisk candidasvampe, der normalt findes i en lille mængde i tarmene, fordi de holdes i skak af de normale mælkesyrebakterier og andre sunde mikroorganismer. Men spiser man for sødt og for raffineret kost, som fx hvidt brød, junkfood, slik etc., får candidasvampene for gode livsbetingelser og breder sig. Disse svampe danner toksiner – gifte, der dels påvirker tarmslimhinden og gør den hullet (svampene angriber i sig selv også slimhinderne), og dels går ind i blodet og giver almensymptomer som fx hovedpine, træthed, muskelsmerter og væskeophobninger. 

Der kan også ske det, når man har en utæt tarm, at man optager små stumper af proteiner (æggehvidestoffer), der ikke er ordentligt nedbrudt. De små stumper protein virker som peptider, en slags hormoner, som kan være giftige for kroppen, især for nervesystemet, men også kan være medvirkende til andre symptomer. De store syndere i denne henseende er småstumper af mælkeprotein samt gluten fra hvede og andre ting. Man kan få undersøgt dette hos VITAVIVA Health Clinic.

Tabel Liste

Sorter faldende

3 vare(r)