Fri fragt ved køb over 500 kr.

SCLEROSE

Det har været svært at finde ud af, hvad årsagen til dissemineret sclerose er. I dag mener de fleste, at årsagen i første omgang er et virus, der så udløser en autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sit eget nervevævs myelin i nerveskederne.

Der er en arvelig tendens til sygdommen. Langsom forgiftning med nerveskadelige ting som fx kviksølv (amalgam i tænderne) og andre miljøgifte kan give symptomer, der ligner sclerose, måske udløse sygdommen, og mangel på B12-vitamin og B-vitaminet folinsyre også. Der er mange ligheder mellem symptomerne ved dissemineret sclerose, kronisk træthedssyndrom og mennesker i tidlige stadier af forgiftning med fluor, og en engelsk forsker har påvist, at de hvide blodlegemer hos scleroseramte får nedsat bevægelighed, når de bliver udsat for ret lave mængder af fluor.

Intolerance overfor dele af æggehvidestoffer – proteinintolerans – hvor protein ikke nedbrydes fuldstændigt, men små stumper i form af hormonlignende peptider går igennem tarmvæggen og ind i blodet med giftvirkning på nervesystemet til følge, kan måske også spille en rolle. Der dannes antistoffer overfor disse immunkomplekser i blodet.

Sødemidlet aspartam – NutraSweet R – der findes i mange ”light”-produkter, især sodavander, har givet anledning til mange klager over scleroselignende symptomer til det amerikanske FDA (Federal Drug Administration), der i sin tid godkendte det på et yderst tvivlsomt grundlag. Aspartam bliver i kroppen blandt andet omdannet til træsprit og videre til formalin. Kunstigt sødede sodavand, især cola og pepsi, gør kroppen sur, forgifter den, øger appetitten og afkalker knoglerne. Tobaksrygning øger risikoen for at få sclerose med 40-80 procent.

Desuden øger tobaksrygning risikoen for at gå fra en mere fredelig form for sclerose over til en mere fremskreden form med attakker.

Samlet må man sige, at der er mange ting, der kan være med til at udløse sclerose. Langt flere kvinder end mænd får sclerose, måske på grund af forskelle mellem de to køn i hormonsystemet og immunsystemet.

En stor del af forskningen i sclerose har været koncentreret om immunsystemets angreb på proteinerne i myelinet, med henblik på af begrænse skaderne og forebygge tilbagefald af sclerosen. De immunceller, der reagerer på proteinet i myelinet, er aktiverede T-celler og medvirker i høj grad til den inflammation, der findes ved forværringer af sclerose. Disse T-celler producerer kemiske stoffer, som forhindrer reparation af myelinet. Der er gode beviser for, at myelinet repareres spontant, når inflammationen dæmpes eller forsvinder under remissioner (tilstanden går i ro) af sclerose.

Man har hidtil brugt lægemidler som fx beta-interferon og Tysabri for at hæmme immunsystemets over- og fejlreaktion, men disse midler har ikke en særlig virkning på de aktiverede T-celler der medfører skaderne ved sclerose. Der arbejdes derfor med nye metoder til at forebygge de aktiverede T-celler.

I hjernen og rygmarven er blodkarrene anderledes end resten af kroppen, da deres celler ligger meget tæt ved siden af hinanden, så de beskytter hjernen mod skadelige kemikalier og smitsomme mikroorganismer. Cellerne indeholder også særlige proteiner, der kan fjerne skadelige kemiske stoffer. Samtidig kan de aktivt bevæge ilt og næringsstoffer fra blodet og ind i hjernevævet. Det kaldes blod-hjerne barrieren. Når blod-hjerne barrieren ved sclerose er beskadiget, vil cellerne i blodårerne producere proteiner, som tiltrækker T-celler og hjælper dem med at komme ind i hjernen, hvor de kan blive aktiveret, forårsage inflammation og beskadige myelinet samt forhindre reparation af myelinet.

Tilskud af D-vitamin nedsætter risikoen for at få dissemineret sclerose. Det viser en stor undersøgelse. Forskere fra Harvard School of Public Health har på baggrund af to faser af Nurses’ Health Study fulgt kosten og brugen af multivitaminer hos næsten 190.000 kvinder i en periode på 20 år i første fase og ti år i anden fase. Der blev i disse perioder totalt konstateret 173 tilfælde af dissemineret sclerose. Det viste sig, at kvinder med det højeste indtag af D-vitamin som tilskud havde en 40 procent nedsat risiko for at udvikle sclerose i forhold til kvinder, der ikke tog kosttilskud. Det viste sig også, at risikoen for at udvikle sclerose ikke var nedsat hos kvinder, som fik D-vitamin fra deres kost, men ikke tog kosttilskud. Det var ikke i dette studie muligt at vurdere effekten af sollys på huden (sclerose er langt sjældnere i sydlige lande med meget sol). Kvinder, der tog kosttilskud, fik alle mindst 400 enheder D-vitamin dagligt. (Kilde: Neurology, Vol. 62, No. 1, 13-1-04).

Et lille studie fra 1986 har forskere fulgte ti scleroseramte i to år, hvor de tog et dagligt tilskud af 5.000 enheder D3-vitamin (125 mikrogram), et gram calcium og 600 mg magnesium. I denne periode lavede deltagerne nøjagtige dagbogsnotater, hvor de noterede hyppigheden af forværringen af symptomerne ved deres sclerose. Når disse notater blev sammenlignet med deres øvrige sygdomsperiode, viste der sig en klar nedgang i sygdomsaktiviteten, efter at de begyndte med deres kosttilskud. (Kilde: Medical Hypotheses, Vol. 21, No. 2, October 1986).

D-vitamin er ikke kun et vitamin, men snarere et hormon, og har meget stor betydnning for blandt andet immunsystemets normale funktion. Symptomer ved sclerose sygdommen starter ofte med symptomer fra benene. Der kommer svaghed i benene, føleforstyrrelser med fx brændende smerter eller modsat en dødhedsfornemmelse, der kan være en stram fornemmelse i huden. Der er i omkring en fjerdedel af tilfældene øjensymptomer på grund af en betændelsesreaktion i synsnerven. Det er i det hele taget karakteristisk, at der er en masse besynderlige symptomer, og de unormale bevægelser eller småtrækninger i musklerne er også almindelige ved skader i nervesystemet.

Britiske forskere mener at have fundet en vigtig årsag til udvikling af sclerose. Forskerne, der er fra Keele University, mener at stor udsættelse for aluminium har betydning for, om man får sclerose. De har fundet frem til, at scleroseramte har en tendens til at udskille meget aluminium i urinen, især de scleroseramte som har den form for sclerose, hvor der skiftevist kommer attakker med forværring og derefter bedring. Det drejer sig om cirka en fjerdedel af alle med sclerose. Den øgede udskillelse af aluminium tyder altså på, at aluminium er en hidtil overset miljøfaktor, når det drejer sig om udvikling af sclerose og sværhedsgraden af sygdommen. Aluminium findes naturligt i mad og vand, men man får et øget indtag, hvis man bruger aluminiumsgryder og kedler, og hvis man bruger sølvfolie til ost og sure spiser. Visse former for kosmetik, aluminiums spraydåser, deodoranter mod armsved og tandpastaer indeholder også aluminium. Bagepulver og smøreost kan også indeholde aluminium, og det gør en del håndkøbsmedicin også, for eksempel syreneutraliserende tabletter, som mange bruger mod sure opstød.

Mange er heller ikke klare over, at almindeligt bordsalt indeholder aluminiums pulver for at forhindre, at saltet klumper. Fluor, som vi får gennem drikkevand, te og tandpasta med fluor øger kroppens optagelse af aluminium. Hos mennesker, der er døde af Alzheimers sygdom, ser man forhøjet indhold af aluminium i hjernen, samtidig med lavt indhold af selen, zink og B12-vitamin. I dyreforsøg har man vist, at aluminium kan fremkalde den samme type hjerneskader som ses ved Alzheimer. Aluminium er også mistænkt for at øge risikoen for knogleskørhed samt skader på leveren og nyrerne.

Man kan afgifte kroppen for aluminium ved hjælp af stoffet EDTA, som gives direkte i blodet. Samtidig bør man tage tilskud af magnesium, selen, zink og B6-vitamin. Ortomolekylære læger anvender EDTA. Zink bør tage for sig selv om aftenen, da det kan hæmme optagelsen af kobber. 

Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion. Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi.

Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud.

En spændende bog er af Birgitta Brunes, der er læge, svensker og selv har sclerose, og Ellen Adima Bergli, der er journalist og også har sclerose. Bogen hedder ”Et nyt syn på sclerose – fra diagnose til bedre helbred”. Den er udkommet på Borgens Forlag. I den er der mange gode råd om, hvad der kan gøres ved sclerose, og hvad man selv kan gøre. Forfatterne er bl.a. ude efter amalgam fra tandfyldninger, da kviksølv er en gift, der dels kan forstyrre immunsystemet og dels er nerveskadeligt. Der er også andre læger, der anbefaler, at man får alle sine amalgamfyldninger fjernet, men det skal ske hos en ortomolekylær tandlæge, der fjerner fyldningerne på den rigtige måde, og det skal helst samtidig ske en afgiftning med fx C-vitamin og evt. EDTA direkte i blodet.

Birgitta Brunes har også fundet frem til, at det er vigtigt med afbalancering af hjernens signalstoffer og har sammen med sin mand Christian Brunes i 2009 udgivet en ny bog: ”Slørede signaler. En bog om multipel sclerose, kronisk træthed og signalstoffer”. Den tager udgangspunkt i, hvordan sindet/psyken, nervesystemt og immunforsvaret samarbejder (psyko-neuro-immunologi). Der kan også være problemer med mangel på B12 vitamin, hvilket forskere i USA har fundet. Alle med sclerose bør have målt deres B12-vitamin (se ovenfor) og folinsyre i blodet. B12-vitamin skal være i form af methylcobalamin.

B1-vitamin (thiamin, der er en vigtig del af myelinet), B3-vitamin og B6-vitamin spiller også en rolle, og når man tager B-vitaminer, skal man typisk have noget af dem alle. Foruden de nævnte enkelte B-vitaminer kan det derfor være en god idé at tage et tilskud af stærke B-vitamintabletter. Den svenske læge Birgitta Brunes, der selv har sclerose og har forsket i sygdommen i mange år, mener, at det er ubalance mellem hjernens signalstoffer (neurotransmittere), der er årsag til mange af symptomerne ved sclerose.

Ortomolekylær behandling (styrkelse af kroppens selvhelbredende kræfter ved at sikre, at kroppen har alt det, den har brug for til at styrke og genopbygge) er vejen frem. Alle fremmede kemiske stoffer, incl. miljø- og nervegiftene, udløser kaskader af frie iltradikaler, der angriber cellernes kraftværker – mitochondrierne – og forharsker fedt, bl.a. det “dårlige” LDL-kolesterol og fedtet i nerveskederne. Så det er vigtigt at få rigeligt af antioxidanter, der kan modvirke de kaskader af skadelige frie iltradikaler, som kviksølv og andre skadelige ting udløser. Gode antioxidanter er C-vitamin, E-vitamin, Q10, alfa-liponsyre samt selen (sclerose er hyppigere i områder med lavt selenindhold i jorden).

Bioflavonoider fra bla. frugt og grønt er også vigtige i det, man kalder antioxidant-netværket. Andre gode, naturlige antioxidanter er Gingko biloba, oregano (Andante R) og ekstrakt af kerne fra røde druer Resveratrol og olivenblade.

En hel del af fedstoffet – myelinet – i nerveskederne består af fedtsyren DHA – docosahexaensyre, som bla. findes i fiskeolie og hørfrøolie, så det er en god idé at tage et tilskud af fiskeolie (omega-3-fedtsyrer, som mennesker med sclerose har mindre af end andre) eller og hørfrøolie og natlysolie, samt i det hele taget at spise grønt og sundt. Det er klogt at undgå for meget mættet fedt, fx fra dyr, inkl., mælkefedt, og fast fedt som fx margarine. Mælk kan føre til forværring af sclerose. En kost med lavt fedtindhold medfører mindre funktionstab. Diætbrud fører til forværring. Det fedt, man spiser, skal helst være i form af olivenolie, fed fisk og fiskeolie, hørfrøolie, kæmpenatlysolie (GLA), mandler, nødder. Linolsyre og alfa-linolensyre (fx fra hørfrøolie) ligger i reglen lavt i blodet hos scleroseramte, og endnu lavere under anfald. Disse olier indeholder essentielle – livsvigtige – fedtsyrer, som man skal have nok af for at bevare sin nervefunktion og undertrykke sygdomsprocessen i kroppen.

Calcium, magnesium og D-vitamin er vigtige for udviklingen, strukturen og stabiliteten af myelinet. De kan fås samlet som tyggetablet. Man må aldrig tage calcium uden samtidig at få magnesium, D3-vitamin og K2-vitamin. Man skal have mindst 70 mikrogram D-vitamin dagligt, snarere 100-125 mikrogram (4000-5000 enheder) dagligt. D3-vitamin er det naturlige vitamin, hvor der ikke er set forgiftning ved høje doser (op til 500 mikrogram = 20.000 enheder). Scleroseramte har ofte et lavt indhold af D-vitamin i kroppen. D-vitamin dannes normalt, når man får sol på huden, og jo nærmere Ækvator, folk bor, jo færre har sclerose (med få undtagelser, nemlig Israel, Algier, Libyen og Ægypten). Man bør derfor tage ekstra D3-vitamin ved sclerose. K2-vitamin er også vigtigt. Dels fordi det modvirker inflammation, og dels fordi det sikrer, at kalk i blodet ikke aflejres i pulsårerne men i knoglerne. Behovet for kvinder er mindst 90 mikrogram dagligt. For mænd mindst 120 mikrogram dagligt.

Tabel Liste

Sorter faldende

18 vare(r)