Fri fragt ved køb over 500 kr.

OVERGANGSALDER

Overgangsalderen kaldes også menopausen. De to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron bliver påvirket i overgangsalderen, idet produktionen falder markant for til sidst helt at ophøre. Mange dele af kroppen er afhængig af østrogen fx knoglerne, ligesom risikoen for hjerte-kar-sygdomme stiger i takt med at østrogenproduktionen falder.

Årsagen til hede- og svedeturene er en ubalance i det ubevidste nervesystem, udløst af mangel på østrogent hormon, som der dannes for lidt af efter overgangsalderen, hvor æggestokkene holder op med at fungere. Binyrebarken vil stadig kunne producere lidt, og fedtvævet også, så 'runde' kvinder har normalt ikke så store problemer. 

I det hele taget kæntrer balancen mellem kønshormonerne, når samspillet mellem de overordnede hormoner og hormonproduktionen i æggestokkene ikke længere fungerer optimalt, og der er også et samspil med andre hormoner, blandt andet stofskiftehormonerne.

Samtidig kommer der hedeture, problemer med huden, tørhed af slimhinderne, især i skeden, og måske også psykiske problemer, der dog også hænger sammen med sociale forandringer i den alder, hvor børnene rejser hjemmefra, og børnebørnene endnu ikke er kommet.

Mange kvinder mangler før og under overgangsalderen tilstrækkeligt at de kvindelige kønshormon progesteron, der dannes i sækken, hvor det modne æg kommer fra. Mangel på progesteron kan blandt andet vise sig ved PMS – præmenstruel dysfori, hvor kvinden bliver ked af, går op i vægt på grund af væske, kan få kraftige menstruationer og kan blive følelsesmæssigt ustabil. Det kan let modvirkes ved at bruge bio-identisk progesteron creme, der smøres på huden de sidste ti dage af menstruationscyklus. Det er bedst at undgå kunstigt progesteron som tabletter eller i hormonspiral. 

Naturmidlet Agnus castus hjælper på den overordnede regulering af kønshormonerne og kan i mange tilfælde få hormonbalancen i orden igen, så man ikke behøver hormontilskud.

B-vitaminet folinsyre kan lindre symptomerne på faldende østrogen, men det kræver en dosis på 20 milligram dagligt.

Mangel på D-vitamin, der er meget udbredt, især om vinteren, kan medføre svedtendens, især på hovdet. D3-vitamin er både et vitamin og et hormon, der har stor betydning for alle væv og organer og ikke mindst immunsystemet. Behovet er langt større, end man hidtil har ment, så det må anbefales at tage mindst 100 mikrogram D3-vitamin dagligt. Der er ikke set skader eller bivirkninger ved dagsdoser op til 250 mikrogram (10.000 enheder).

De fleste mangler også magnesium, der er vigtigt for dannelse af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Musklerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvaghed, krampetilstande i fx benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Magnesium er vigtigt for nervesystemet og hormonsystemet, øget østrogens virkning og forbedrer insulins virkning og har stor betydning for immunsystemets normale funktion.

Langvarig mangel kan medføre åreforkalkning og øget risiko for blodpropper. Man må aldrig tage tilskud af calcium (kalk) uden at tage tilskud af magnesium, D3-vitamin og K2-vitamin.

Magnesium er også vigtigt for både optagelsen af kalk og indbygningen af kalk i knoglerne samt for at modvirke, at kalken igen forsvinder ud af knoglerne. Ved magnesiummangel vil kroppen forsøge at opretholde koncentrationen af magnesium i blodet ved at hente mineralet fra depoterne i knoglevævet. Magnesium har også betydning for virkningen af biskjoldbruskkirtelhormon (parathormon), der også spiller en rolle i regulationen af calcium i knogler og blod. Man bør helst tage tilskud af B6-vitamin sammen med magnesium.

Mineralet bor kan også øge østrogenindholdet i blodet. Bor findes især i frugt, især i pærer, æbler, druer, dadler, rosiner og ferskener. Desuden i sojabønner, nødder, mandler og honning. Flere melder om virkning af honning og pollen mod hedeture. Så ved at spise mange grønsager og krydderier samt meget frugt kan man gøre meget selv.

Gennem årene har man fundet ud af, at pycnogenol har en række gode virkninger, blandt andet fordi det er et stærkt antioxidant. Pycnogenol har vist sig at modvirke blodpropper ved at forhindre, at blodpladerne klumper sammen, og samtidig virker pycnogenol afslappende på pulsårerne og modvirker derfor for højt blodtryk. Flere studier viser også, at det kan sænke blodsukker niveauet hos diabetikere. Det er også godt for synet, for at bedre hjernefunktionen og for at øge frugtbarheden.

Nu viser det sig, at pycnogenol også kan modvirke nogle af de værste symptomer i overgangsalderen, blandt andet hedeture, angst og depression. I et nyt studie berettede de fleste kvinder om, at der kom en hurtig bedring af alle deres symptomer allerede en måned efter, art de var begyndt med pycnogenol. I en kontrolgruppe, som ikke fik pycnogenol, var der ingen ændring af symptomerne. Pycnogenol er et ekstrakt af barken på pinjetræer.

Resveratrol er et andet phytoøstrogen og et naturligt plantestof, der især findes i skindet fra røde druer og i rødvin. Det modvirker også hedeture ved at stimulere de indre østrogenreceptorer og hjælper desuden med at få gamle celler og kræftceller til at begå selvmord (apoptose), hvilket modvirker og forebygger blandt andet brystkræft. Resveratrol forebygger også hjerte- karsygdom.

Hørfrøolie eller knuste hørfrø kan have en meget god virkning mod hedeture og andre plager i overgangsalderen. De gode olier skal man tage i mindst 12 uger, før den fulde virkning kommer. De bidrager også til, at man kan tabe sig i vægt, hvis man er overvægtig, da de øger stofskiftet gennem omdannelse i kroppen til de vigtige hormonlignende stoffer ved navn prostaglandiner, der virker antiinflammatorisk og dermed smertestillende samt har en række andre gode virkninger.

Nogle kvinder har med god effekt taget et tilskud af Q10, der er et co-enzym, hjælpeenzym, der findes normalt i kroppen, men mange har for lidt af det, og er et kraftigt antioxidant. Der er også beretninger om, at C-vitamin, et gram to gange dagligt, og blandede E-vitaminer har kunnet nedsætte antallet af hedeture betragteligt.

Produktet Women's Support er udviklet til kvinder i overgangsalderen.

Mænd kan også få hedeture på grund af ændringer i hormonbalancen. Med alderen falder dannelsen af testosteron, især når man er over 50 år. Man kan måle det i blodet som frit testosteron.

Tegn på lavt testosteron er tab af muskelmasse og muskelstyrke, øget mavefedt, knogletab, blodmangel, øget risiko for type 2 sukkersyge, lav energi, træthed, depression. Desuden manglende motivation og velvære, seksuelle problemer. Det svarer til de symptomer, man kan forvente ved normal aldring, men der er ingen grund til ikke at modvirke dem ved at opretholde et normalt niveau af testosteron.

Man kan modvirke faldet af testosteron ved at spise sundt, få regelmæssig motion, tage kosttilskud, blandt andet D3-vitamin, magnesium og selen.

Tabel Liste

Sorter faldende

8 vare(r)