Fri fragt ved køb over 900 kr.

NYRER

Vi ophober giftige stoffer i kroppen, hvis tarmslimhinden er utæt og dårligt fungerende, især hvis vi spiser en kost med skadelige og giftige stoffer. Leveren vil så ikke kunne klare at udskille giftene (toksinerne) hurtigt nok. Afløbet fra leveren vil blive fyldt med giftige stoffer, der kan også kan skade bugspytkirtlen. Vi udskiller ikke kun toksiner gennem leveren og tarmen, men også via blodet og lymfen gennem nyrerne, lungerne og gennem huden.

Med en dårlig kost bliver vi belastet af mange kemiske stoffer, fx farvestoffer og andre tilsætningsstoffer samt pesticider mm. fra ikke økologiske fødevarer. De går gennem tarmslimhinden ind i blodet og først og fremmest til leveren, der er en stor afgiftningscentral, og senere til nyrerne, der også udskiller fremmede kemiske stoffer.

For afgiftning gennem nyrerne er mælkebøttesaft godt. Den stimulerer nyrefunktionen og udskillelsen af urinstof, samtidig med at kalium bevares. En tilstrækkelig indtagelse af væske er også nødvendig, typisk to liter dagligt. Vand og andre væske skal helst være lunkne eller varme af hensyn til tarmfunktionen.

Infrarød sauna er rigtig godt til at afgifte med, da den som i en almindelig sauna giver en rigelig svedproduktion, hvorved kroppen afgiftes for en masse skadelige stoffer. Infrarød sauna er lang mere behagelig end en almindelige sauna, da temperaturen ligger mellem 40 og 65 grader i forhold til 85-100 grader i en almindelig sauna. Varmen i en infrarød sauna går meget dybere ind i kroppen og afspænder musklerne og bedrer blodcirkulationen. Det stresser af og hjælper på muskel-og ledsmerter. Man kan overbevise sig selv om effekten ved at tørre sveden af i et håndklæde og lugte til det nogle timer efter. Det eneste problem med den infrarøde sauna er, at varmelegemerne, der afgiver den lang-infrarøde stråler, bliver meget varme, så man skal holde sig væk fra dem.

Nyresten

Nyresten er ikke nogen sjælden lidelse. De består oftest af kalk (calciumoxalat eller calciumfosfatsten udgør 75-85% af alle sten), men kan også bestå af urinsyre, cystin eller struvit. Tendensen til at få calciumsten er ofte arvelig, og det er hyppigst mænd, der rammes. Har man en gang fået en nyresten, er risikoen for at få en ny forøget. Det betyder gennemsnitligt en ny sten for hvert andet til tredie år.

For meget kalk i urinen kan forekomme ved for meget biskjoldbruskkirtelhormon i blodet, eller fx ved at indtage meget store mængder D-vitamin (langt mere end 10.000 enheder D3-vitamin dagligt).

B6-vitamin, 50-100 mg dgl., og magnesium, 250-600 mg dagligt samt calcium med D3-vitamin er godt mod nyresten. For lidt calcium øger risikoen for dannelse af nyresten. Det er en myte, at C-vitamin øger risikoen for nyresten, og C-vitamin er vigtigt for at bringe calcium i en form, der let kan optages (sammen med magnesium, B6-vitamin og K-vitamin.

Grønne grønsager indeholder meget K-vitamin, og sunde tarmbakterier danner også K-vitamin). A-vitamin (ikke beta-karoten) fremmer en sund funktion af urinvejene. Mangel på A-vitamin kan øge tendensen til dannelse af nyresten. Prøv med 3.000 mikrogram (9.000 enheder) A-vitamin dagligt. Denne dosis er helt ufarlig. Det er ikke klogt at tage mere end de 10.000 enheder A-vitamin dagligt, da det så kan blokere for D-vitamin.

Forebyggelsen af nye sten består i at gøre en indsats for at finde ud af, hvad stenen består af, og om muligt forhindre, at der dannes nye sten ved at påvirke forholdene omkring dannelsen. Under alle omstændigheder tilrådes det at drikke så meget, at man kan danne mindst to liter urin dagligt. En god forebyggelse ligger i at indtage citronsyre, for eksempel som juice fra citrusfrugter.

Tabel Liste

Sorter faldende

5 vare(r)