Fri fragt ved køb over 500 kr.

MIGRÆNE

Hovedpine er et af de almindeligste symptomer og kan have mange forskellige årsager. Da det altid er årsagen, man skal gå efter, er det vigtigt at få opklaret denne så vidt muligt. Det er en dårlig idé blot at tage et par hovedpinepiller og glemme alt om hovedpinen. Hvad man altid kan gøre, og ofte med stort held, er at drikke to glas vand, for væskemangel giver meget hyppigt hovedpine, ømme og stive muskler, forstoppelse samt mange andre plager.

Det vi imidlertid altid være det bedste at snakke med sin læge, og ved meget svær hovedpine bør man også undersøges af en neurolog og en øjenlæge. Det er heldigvis meget sjældent, at hovedpine skyldes en hjernesvulst.

Lettere hovedpine er ofte en reaktion på stress, for mange belastende problemer, for lidt søvn og for meget alkohol. Det sidste kan føre til væskemangel, der yderligere forværrer hovedpinen. Føler man sig presset og angrebet, vil man typisk opleve spændingshovedpine, der beskrives som om der er et jernbånd omkring hovedet. 

Mangel på let optageligt magnesium er ofte en årsag til spændinger og hovedpine mm. Det er i det hele taget vigtigt med en sund og tilstrækkelig kost, samt tilstrækkeligt af vitaminer og mineraler.

Ved kronisk spændingshovedpine er hovedpinen altid tilstede, i modsætning til migrænen. Hovedpinen er ofte dobbeltsidig, og der er ikke kvalme og opkastninger. En hyppig årsag til hovedpine af denne type er hyppig brug af hovedpinetabletter, noget som mange vænner sig til at tage næsten automatisk, når de har hovedpine. En anden kedelig bivirkning af denne måde at forsøge at løse problemer på, er at børnene lærer at gøre det samme. Kroppen tager også skade på anden måde, fx svækkes immunsystemet.

Stoffet 5-hydroxytryptofan – 5-HTP – har ved flere undersøgelser vist sig at have en fremragende effekt på både migræne og spændingshovedpine, også forebyggende.Man skal starte med 50 mg tre gange dagligt. Hvis der ikke er virkning efter to uger, kan man gå op på 100 mg tre gange dagligt. Ved stressbetinget hovedpine kan der være god effekt af at med pegefingrene at massere nogle få dråber lavendelolie ind i tindingerne og musklerne i nakken. Lavendelolien gor gennem huden og sænker aktiviteten i det limbiske system, der er den del af hjernen, hvor stress produceres. Indånding af lavendelduft virker også beroligende og søvndyssende.

En blanding af bromelain (et enzym, der findes i ananas) og curcumin (findes i gurkemeje) kan undertrykke dannelsen af de smertefremmende prostaglandiner.

Øvelser for nakken styrker musklerne og afspænder dem, mens en halskrave er døden for dem. Øvelser og de rigtige bevægelser i nakken smører og bringer næringsstoffer til brusken, og bruskskiverne bliver mere elastiske. Især hvis man samtidig tager glukosamin. MSM og chondroitinsulfat - Glucoxtra.

Migræne

Den typiske migræne begynder almindeligvis med synsforstyrrelser, evt føleforstyrrelser, men kan komme uden varsel. Hovedpinen er oftest ensidig, og der kommer tit kvalme og opkastninger samt overfølsomhed for lys og lyd. Migræne kommer i anfald, der kan vare fra få timer og op til flere døgn. Årsagen er sammentrækning og senere udvidelse af hjernens pulsårer samtidig med en slags betændelsesagtig reaktion i pulsårevæggene (inflammation). 

Mange kvinder er mere følsomme før og under menstruationen og får derfor lettere migræne i forbindelse med den. Det er derfor vigtigt at planlægge, så man ikke er så belastet de dage. Hormonsvingninger har også betydning, fx har nogen migræne ved ægløsningen, nogen pga. p-piller og nogen under menstruationen, og det er ikke sjældent efter fødsler, hvor østrogenproduktionen, der er høj under svangerskabet, går hurtigt ned.

Det er svingninger i hormonet østrogen, der udløser migrænen, blandt andet et drop i mængden af østrogen i ugen før menstruationen, og man kan i mange tilfælde stabilisere østrogenmængden i kroppen ved at få bio-identisk østrogen i form af estriol i form af plaster eller gel til at smøre på huden i perioden fra 8-10 dage før menstruationen indtil 10 dage efter menstruationen er begyndt. Estriol modvrírker kræft, i modsætning til de stærkere østrogener. 

Balancen mellem østrogen og progesteron er også vigtig. Skal man have tilskud af progesteron, skal det også være i bio-identisk form, og her kan man benytte progesteron creme eller Vild yams creme til at smøre på huden.

Før og under menstruationen er der også en vis væskeophobning i kroppen, hvilket kan give hovedpine. Der kan være tale om mangel på progesteron. Her kan lidt vanddrivende hjælpe fx Water Away.

De fødemidler, der hyppigst udløser migræne, er koffeinholdige ting, chokolade, mælk, lagret ost, youghurt og andre surmælksprodukter, nødder, røget kød, pølser, citrusfrugter, andre frugter som fx bananer, blommer, rosiner, figner og avocados, visse grønsager som fx bønner, løg og sauerkraut, visse former for brød, fx gærbrød og surdejsbrød.

Fisk, som ikke er helt friske, kan også indeholde tyramin i betydelige mængder.

Nogen kan have glæde af at tage et tilskud af enzymer fx. Digest Support til hvert måltid for bedre at fordøje maden og forhindre, at småstumper af føden optages i blodet gennem en utæt tarmslimhinde. Det vil nemlig medføre, at disse småstumper sammen med antistoffer danner immunkomplekser, der optages af hvide blodlegemer (ædeceller), som under processen kan udspy histamin, der fx kan give migræne, astma eller nældefeber. De vegetabilske enzymer hjælper ikke alene til en ordentlig nedbrydning af maden, men går også ind i blodet og opløser immunkomplekserne.

Det kunstige sødemiddel aspartam (NutraSweet R) kan udløse migræneanfald. Aspartam findes efterhånden i næsten alle light-produkter og tilsættes også andre fødevarer for at give dem en sød smag.

Det kan anbefales at lave sig en migræne- og sundhedsdagbog, hvor man skriver op, hver gang der har været et migræneanfald med dato og tidspunkt, samt under hvilke omstændigheder det er kommet. Det kan fx være ved træthed, stress, overanstrengelse, søvnmangel, vejrforandringer etc., og man kan også notere alt, hvad man har spist eller drukket i timerne før anfaldet. Med tiden vil det klart fremgå, hvad man skal passe på og ikke kan tåle uden at få migræne. Det er en detektivopgave, men vil man lære sig selv godt at kende, er det en god idé.

Betændelse i maven med mavesårsbakterien Helicobacter pylori kan måske medføre migræne. I en undersøgelse fandtes 40% af migrænikerne at have infektion med Helicobacter pylori. Sværhedsgraden, varigheden og hyppigheden af migræneanfald blev klart nedsat hos de deltagere, hvor bakterien blev udryddet (Hepatogastroenterology, 1998; 45: 765-70). 

Mangel på mineralet magnesium spiller en rolle. Sammenlignet med raske har migræneramte et lavere indhold af magnesium i blodet og hjernen. En undersøgelse har vist, at omkring 600 milligram magnesium dagligt klart kunne sænke hyppigheden af migræne. Selv en lavere dosis på kun 200 mg dagligt har vist sig at kunne nedsætte hyppigheden af migræne hos 80% af migræneramte. Man skal altid tage ekstra B6-vitamin sammen med magnesium, fx 50 mg. Magnesium og B6 indtages bedst om aftenen.

Det har vist sig, at regelmæssig indtagelse af fiskeolie i mange tilfælde kan forebygge migræne. Fiskeolien indeholder de essentielle fedtsyrer eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA), der undertrykker dannelsen af visse prostaglandiner, der fremmer betændelse og smerter. Dosis skal hos nogen være rimeligt høj, 6-8 gram koncentreret fiskeolie dagligt. Det er vigtigt at sikre sig, at fiskeolien ikke er harsk (lav totoxværdi).

B-vitaminet folinsyre, der bla. har betydning for vækst, bloddannelse og nervesystemet, har også en god migræneforebyggende virkning. 

B-vitaminet B2 (riboflavin) i en dosis på 400 mg har vist sig at kunne nedsætte antallet af migræneanfald til det halve, selvom anfaldene, når de kommer, ikke er mindre kraftige eller kortere varende. Tager man et B-vitamin, skal man tage et blandet B-vitamin samtidig (B-complex). B3-vitamin er også nævnt som forebyggende mod migræne. Mangel på B12-vitamin kan også spille en rolle.

Stoffet 5-hydroxytryptofan – 5-HTP – har ved flere undersøgelser vist sig at have en fremragende effekt på både migræne og spændingshovedpine, også forebyggende.Man skal starte med 50 mg tre gange dagligt. Hvis der ikke er virkning efter to uger, kan man gå op på 100 mg tre gange dagligt. 

Det er også vigtigt at spise regelmæssigt, da lavt blodsukker hos nogen kan sætte et migræneanfald igang.

Døgnrytmeforstyrrelser kan forekomme hos migræneramte, især produktionen af signalstoffet melatonin, der dannes i koglekirtlen i hjernen (corpus pineale) når det er mørkt. 3 eller 5 milligram melatonin en halv time før sengetid kan hjælpe.

Stoffet glukosamin, der mest benyttes mod slidgigt, da det kan opbygge brusk og virker smertestillende, har vist sig at kunne hjælpe nogen med migræne. Man må regne med, at der går op til 4-6 uger, før man se bedring af migrænen. Virkningen er afhængig af dosis. Man kan starte med 500 mg tre gange dagligt, og efter 4-6 uger eventuelt stige til det dobbelte. Virkningen af glukosamin skyldes formentlig en nedsættelse af en betændelsesagtig tilstand i nerverne, som ses ved migræne og Hortons hovedpine.

Tabel Liste

Sorter faldende

18 vare(r)