Fri fragt ved køb over 900 kr.

KOLESTEROL

Kolesterol er livsvigtige fedtstoffer, der findes overalt i kroppen, blandt andet i cellevæggene, hjernen, nervesystemet mm. Det er også kolesterol, vi danner de fleste af vores hormoner fra. Kolesterol er værdifuldt og vil kun være skadeligt, hvis det bliver forharsket (oxideret). Det kan blandt andet modvirkes ved hjælp af antioxidanter som fx C-vitamin, E-vitamin, Q10, A-vitamin og selen.

Kolesterol er en samlebetegnelse for visse fedtstoffer – lipider – i blodet. Det er især to former for kolesterol, man interesserer sig for: LDL-kolesterol, også fejlagtigt kaldet det ”dårlige” kolesterol, og HDL-kolesterol, også kaldet det ”gode” kolesterol. LDL-kolesterol skal helst ligge på 3,6 eller lavere, og HDL skal være oppe i nærheden af 2,0. Det er forholdet mellem de to former for kolesterol, man især er interesseret i. Hvis ikke kolesterol ligger meget højt, er der dog meget, der tyder på, at kolesterol ikke har nogen særlig betydning i sig selv, og at det især er medicinalindustrien, der har gavn af ”kolesterolskrækken”.

Målingen af kolesterol skal ske fastende, da man ellers ikke kan stole på måleresultaterne. Totalkolesterol kan dog godt måles, når man ikke er fastende, men værdien af toltalkolesterol (HDL + LDL + VLDL) er ikke ret stor. Man skal i hvert fald have tallene hver for sig. Skal man måle HDL-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerid, skal man have været fastende i 10-12 timer.

Kolesterol er højere, hvis man står op, end hvis man ligger ned. Prøven bør derfor tages, mens man sidder, efter et kort hvil. Kolesterolværdien påvirkes af en persons almene tilstand. Den kan være lav ved kronisk sygdom, som fx kræft, og ved dårlig nyrefunktion. Kolesterolniveauet vil typisk også være lavt efter akut svær sygdom og efter vægttab. Der kan også være variation ved selve målingen i laboratoriet. Man kan derfor ikke ud fra små variationer i de resultater, man får ved en måling af kolesterol, sige noget om de reelle ændringer fra sidste måling. Målingen kan variere op til 1 mmol/liter ved kontrollerne. Man bør heller ikke blive sat i behandling mod for højt kolesterol, før der er foretaget mindst to målinger. 

Det er især indholdet af mættet fedt i kosten, der har betydning for indholdet af LDL-kolesterol i blodet. Mættet fedt kommer især fra mælkefedt, men også fra dyrefedt, hvis dyrene har været fodret med foder, der ikke er deres naturlige. For eksempel køer, der er fodret med korn. Man kan dog godt spise mættet fedt med måde, uden at det betyder noget for sundheden, og visse fedtsyrer i mættet fedt er vigtige for blandt andet hjernen. Det er balancen mellem de forskellige typer fedtsyrer, der betyder noget.

Transfedtsyrer er derimod skadelige og vil yderligere kunne øge LDL-kolesterol samtidig med, at det gode, hjertebeskyttende HDL-kolesterol nedsættes. Transfedtsyrer dannes, når man gør flydende olie fast, fx under fremstilling af margarine, og når olier og margarine opvarmes til stegetemperatur. Når man steger i smør, dannes der ikke transfedtsyrer, så økologisk smør er egentlig det bedste og sundeste til stegning, men man skal ikke overdrive med brugen. Der er dog også transfedtsyrer i mælkefedt og smør, men det er af en anden slags. Smørret skal være økologisk (koen er fodret med græs og hø) og kærnet.

Til stegning er smør og kokosfedt det bedste, da det ikke harsker. Især er kokosfedt/olie godt til stegning ved høj temperatur og langtidsstegning.

Olivenolie øger det gode HDL-kolesterol, men ikke LDL-kolesterol, og det samme gælder fx hørfrøolie. Fiskeolie er også godt fedt med stort indhold af gode omega-3 fedtsyrer. Den nedsætter en tredie form for fedt i blodet, nemlig triglyceriderne, der heller ikke må ligge for højt. Regelmæssig motion er med til at øge det gode HDL-kolesterol, der er vigtigt for at forebygge blodpropper i hjernen og hjertet.

For højt kolesterol kan være arveligt betinget på grund af en mutation i genet for LDL-kolesterol. Men for det meste er for højt kolesterol ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på, at der er gået noget galt i samspillet mellem gener og miljøfaktorer, blandt andet for meget mættet fedt i kosten og mangel på motion. Der kan fx være tale om for meget jern i blodet, for lidt magnesium, for lidt testosteron, eller for meget af aminosyren homocystein. Der kan være for lavt stofskifte, nyrelidelse eller leverproblemer i form af skrumpelever (biliær cirrhose) eller problemer med afløbet af galden.

Kolesterolsænkende:

• Kostfibre, fx grønsager, grov kost

• C-vitamin

• Lecithin

• Pro-anthocyaniner, fx Aronia

• Vegetarkost

• Grøn og sort thé

• Statiner (har bivirkninger)

Har man for højt kolesterol, er indholdet af ufordøjelige kostfibre i maden meget vigtigt. Kostfibrene binder kolesterol i maden, så den ikke går ind i kroppen, men ud med afføringen. Kolesterol i maden er dog ikke noget større problem, men kostfibrene binder også galdesyrerne, der kommer ned i tarmene for at hjælpe med fedtoptagelsen. Er der ikke kostfibre nok i kosten, vil en del af galdesyrerne smutte tilbage i blodet og dermed komme tilbage til leveren, hvor de bliver omdannet til kolesterol. Ved en grov, fiberrig (slaggerig) kost vil man derfor kunne nedsætte sit kolesterol efterhånden.

Et højt indtag af kostfibre (grønsager, grov kost) nedsætter C-reaktivt protein (CRP) til halvdelen. CRP er mål for den betændelsesagtige tilstand, der kaldes inflammation og som blandt andet øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper.

Ved forhøjet kolesterol anvendes i dag lægemidler af typen statiner, der har vist sig at være effektive til at sænke LDL-kolesterol, mens de oftest også sænker HDL-kolesterol. Men de har en række bivirkninger, også økonomiske, og meget tyder på, at de kan øge risikoen for en række sygdomme, for eksempel aldersbetinget nethindedegeneration, populært kaldet ”forkalkning i øjnene”, hjertesvigt, demens og kræft.

Tager man statiner, skal man tage tilskud af Q10 - mindst 100 mg dagligt. Årsagen til dette er, at statiner nedsætter vores egen produktion af Q10, der er et vigtigt hjælpenzym i kroppen, et kraftigt antioxidant, der blandt andet modvirker svækkelse af cellernes ”kraftværker” – mitchondrierne. Allerede efter tre uger er kroppens egenproduktion af Q10 halveret.

Statiner modvirker inflammation, men der er som ovenfor nævnt mange naturlige midler, der også modvirker inflammation lige så godt som statiner, men uden disses bivirkninger.

Antioxidanter

Det er altså især LDL-kolesterol, der skal sættes ned, hvis det er nødvendigt, mens HDL-kolesterol gerne må ligge højt, dvs. op mod eller over 2. Man kan yderligere nedsætte risikoen for skader fra LDL-kolesterol i form af åreforfedtning, som åreforkalkning egentlig bør hedde, ved at få tilstrækkelig mange antioxidanter. LDL-kolesterol bliver først farligt og sætter sig sammen med kalk, hvis det bliver oxideret – iltet, forharsket. Er LDL-kolesterol ikke oxideret, fungerer det selv som en antioxidant og modvirker de skadelige frie íltradikaler.

Risikoen for åreforkalkning og hjerte-karsygdomme nedsættes også ved at spise groft og grønt samt frugt og ved at undgå overvægt og ved at motionere dagligt. Der skal altså en samlet indsats til.

Antioxidanter fås først og fremmest fra en sund kost med mindst 600 gram grønt og frugt, der indeholder stoffer, som blandt andet bevarer sundheden i det inderste lag i pulsårerne. Er dette lag i fin stand, vil der selv ved forhøjet kolesterol ikke være nogen særlig risiko for, at der opstår åreforkalkning. Desuden er C-vitamin, E-vitamin, betakaroten og selen samt Q10, alfa-liponsyre m.fl. gode antioxidanter.

Gingko biloba er rigtig god for kredsløbet og en meget stærk antioxidant. Grøn thé indeholder stærke antioxidanter, bl.a. katechiner. Gurkemeje indeholder kraftige antioxidanter, blandt andet curcumin. Artiskok (cynara scolymus) er antioxidativt virkende og hæmmer meget effektivt forharskningen (iltningen) af LDL-kolesterol, der er første trin i åreforkalkning. Den sænker også kolesterol og triglycerider i blodet ved at hæmme dannelsen og øge nedbrydningen. Det samme gælder for chili.

Blåbær og andre sorte bær som Aronia, kirsebær, solbær og hyldebær, indeholder nogle kraftige antioxidanter ved navn pro-anthocyaniner, der sænker kolesterol, hæmmer iltningen af kolesterol, forebygger blodpropper og styrker blodårernes vægge.

Homocystein

Forharsket kolesterol er ikke det eneste, der kan medføre åreforkalkning. En anden grund til øget risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme er en for høj mængde af aminosyren homocystein i blodet. Denne aminosyre dannes ud fra en anden aminosyre – methionin, der findes i kosten, og normalt vil den hurtigt videreomdannes til en anden værdifuld amimosyre – cystein – med homocystein som mellemled. Sker denne omdannelse ikke, vil homocystein ophobes og med tiden skade kredsløbet.

For omdannelse af homocystein til cystein er B-vitaminerne B6, folinsyre og B12 nødvendige, og man skal tage alle tre dele som tilskud, hvis man får påvist for højt indhold af homocystein i blodet. Inden da kan det være gavnligt at få målt indholdet af folinsyre og B12-vitamin i blodet. 

Det har vist sig, at stoffet betain (dimethylglycin), som blandt andet er vigtigt for mavesyren, har betydning for at holde homocystein nede. 

For lavt kolesterol:

Alt for lavt kolesterol kan i sjældne tilfælde skyldes arv. Men en række systemsygdomme kan også nedsætte kolesterol. Underernæring, ofte sammen med alkoholisme eller sygdomme i mave-tarmkanalen, kan medføre lave mængder af total og LDL-kolesterol. For højt stofskifte, især meget forhøjet, kan nedsætte kolesterol. AIDS og visse alvorlige lidelser, især i blodsystemet, kan give svær nedsættelse af både LDL og HDL, fx knoglemarvskræft. Lavt kolesterol kan altså være tegn på anden alvorlig sygdom og forværre sygdom.

 

Tabel Liste

Sorter faldende

17 vare(r)