Fri fragt ved køb over 900 kr.

JETLAG

En forstyrret døgnrytme med ubehag som f.eks. træthed, søvnbesvær, appetitløshed, forhøjet blodtryk, hovedpine og dårligt humør. Symptomerne udløses når vi rejser hurtigt gennem flere tidszoner. Rejser mod øst er mest ubehageligt

I hjernen har vi en slags biologisk ur, der styrer vores døgnrytme. Dette biologiske ur opretholder en individuel døgnrytme, der ikke fuldstændig svarer til døgnets 24 timer.

Såkaldte A-mennesker, der vågner tidligt og går tidligt i seng, har sandsynligvis en indbygget døgnrytme der er lidt kortere end 24 timer. Såkaldte B-mennesker menes at være udstyret med en døgnrytme der er ca. ½ time længere end 24 timer, eventuelt mere, hvorfor de foretrækker at gå senere i seng og stå senere op.

Vi tilpasser vores individuelle døgnrytme til døgnets 24 timers rytme ved hjælp af det dagslys der rammer øjet og muligvis også huden - og som holder tidsforskydningen i skak. Lysimpulserne sendes videre til hjernens biologiske ur, som udgøres af en lille cellegruppe i hjernen, der indeholder nogle såkaldte klokke-gener. Denne cellegruppe er samtidig forbundet til koglekirtlen, der producerer døgnrytmehormonet melatonin, når mørket faldet på. Hvis vi opholder os i totalt mørke i længere tid, vil kroppens egen døgnrytme ikke længere modtage korrigerende lysimpulser, hvorefter det bliver kroppens egen døgnrytme, der overtager. Nogle blinde opretholder en normal døgnrytme, men ikke alle.

Forskning tyder på, at også vores spisemønster øver indflydelse på vores biologiske ur. Vores døgnrytme forlænges i perioder uden mad. Det synes at bero på en gammel overlevelsesmekanisme hos pattedyr, hvor det er hensigtsmæssigt at kunne holde sig vågen i de mørke timer, hvis ikke det lykkes at finde føde i de lyse. Ved ikke at lægge sig til at sove på tom mave øges chancen for at finde mad og således undgå sult.

Vores døgnrytme har indflydelse på mange biologiske processer i kroppen. Faktorer som puls, blodtryk, kropstemperatur og stofskifte stiger naturligt, når vi vågner om morgenen og falder igen om natten. Typisk er vi også mest trætte om eftermiddagen mellem kl. 15 og 17 og om natten mellem kl. 3 og 5.

Kroppen kan forskyde sin døgnrytme ca. 1 – 1 1/2 time pr. døgn. Rejser man til et sted hvor den lokale tid er forskudt 6 timer, vil det derfor tage 4-6 dage for kroppen at tilpasse sig den nye tid. Typisk oplever folk mere ubehag ved at flyve mod øst (mod Solen) end når de flyver mod vest. Nogle er dog bedre til at omstille deres døgnrytme end andre.

Anbefalinger

Lange flyrejser: Sådan fremskyndes det indre urs tilpasning til en ny tidszone:

• Hvis du kan vælge, så flyv mod vest

• Undgå helst at spise undervejs

• Spis så snart du lander i den nye tidszone

• Spis efter den lokale tid

• Melatonin: Tages 30-60 min. før midnat lokal tid - 3 mg per tidszone. Melatonin findes som enkelt produkt og i Sleep Formula.

Tabel Liste

Sorter faldende

2 vare(r)