Fri fragt ved køb over 900 kr.

HUKOMMELSE

Det er ikke lige meget, hvad du fodrer din krop med. Maden skal være næringsrig og sund, for at kroppen kan yde sit bedste. Det samme gælder for hjernen. Hvis den sulter, har den sværere ved at huske.

Den rette næring til hjerne og hukommelse er bl.a.:

– fedtsyrer – f.eks. DHA og EPA

– lecithin

– planter og urter, der styrker blodgennemstrømning (f.eks. ginkgo biloba og rosenrod)

– D-vitamin

Hjernen må gerne være fed. Rigtigt fed. Faktisk er over halvdelen af den rent fedt, helt nøjagtigt 60 pct., hvoraf fedtsyren DHA fylder mest. DHA tilhører gruppen af omega-3-fedtsyrer, og dem kan kroppen ikke selv producere, så man skal have dem gennem kosten eller kosttilskud. Det produceres kun af en bestemt type plankton, hvilket kræver, at du spiser fed fisk, f.eks. sild, laks eller makrel, cirka 300 gram om ugen, og det gør de fleste ikke. I stedet kan du købe fiskeolie. Det er vigtigt, at det er en fiskeolie med en lav toto værdi (lavt indhold af tungmetaller).

Lecithin findes i vores daglige kost i små mængder og er også en af hjernens og hukommelsens livretter. Det kan tages som kosttilskud og kan passere den såkaldte hjerne-blod-barriere, hjernens bodyguard, der kun tillader enkelte stoffer i at få direkte adgang til hjernen. Lecithin danner neurotransmitteren acetylcholin, der sørger for, at hjernecellerne hurtigt kan overføre beskeder til hinanden. Undersøgelser har endda vist, at lecithin kan forbedre en svækket hukommelse. Husk, at du ikke må spise lecithin, hvis du er allergisk over for soyabønner, som det udvindes af. Lecithin findes i Green Detox.

En god blodgennemstrømning er ikke bare forudsætning for varme hænder og fødder, men også for en “varm” hjerne, der er god til at huske og til at koncentrere sig. Det skal der bruges masser af ilt til, også i yderområderne. Nedsat blodforsyning til hjernen kan resultere i dårlig hukommelse og koncentrationsevne, men så længe man husker at tage ginkgo biloba, så er det ikke noget problem. Ginkgo biloba øger nemlig blodgennemstrømningen i hele kroppen. Hænder og fødder bliver varme. Og hukommelsen bliver bedre.

Et andet kendt middel, der kan øge den mentale styrke – og blodgennemstrømningen i hele kroppen er rosenrod.

Husk på, at skyldes glemsomheden noget andet end blodforsyningen, f.eks. Alzheimers eller en demenssygdom, så er f.eks. ginkgo biloba ikke løsningen. Modsat er der set eksempler på, at væskemangel og netop manglende blodgennemstrømning har ført til såkaldt ‘falske’ demens-diagnoser.

Sørger man for at få nok D-vitamin, er man god ved flere forskellige af sine hukommelser på samme tid. Immunforsvaret har nemlig sin egen af slagsen. Den kaldes immunologisk hukommelse og gør bl.a., at man kan bekæmpe infektioner mere effektivt, anden gang man smittes. Et forskerhold fra Københavns Universitet fandt i 2010 ud af, at D-vitamin både er med til at aktivere og standse immunforsvarets dræberceller, der beskytter os. Her er det ekstremt vigtigt, at de først inaktiveres, når de har vundet over fremmedlegemer og gemt deres viden om kampen i den immunologiske hukommelse.

Den anden hukommelse, den i hjernen, har også gavn af D-vitamin og dræberceller. Ligesom man kan få plak på tænderne, kan man få hjerneplak, der er giftstoffet beta-amyloid. I sunde hjerner dannes og udslettes beta-amyloid hver dag af dræbercellerne. Kun i de tilfælde, hvor stoffet ophobes, lider hukommelsen skade. Det allervigtigste er at få nok søvn. Søvnløshed øger nemlig mængden af beta-amyloid.

Kost, der er god til at fjerne hjerneplak, og dermed er gavnlig for hukommelsen er: DHA-fiskeolie, cinnamom (kanel), Turmeric (curcumin), blåbær, boysenbær, tranebær, solbær, jordbær, druer og svesker, som fx findes i Juice Complex.

Tabel Liste

Sorter faldende

10 vare(r)