Fri fragt ved køb over 500 kr.

HERPES

Herpesvirus er en stor familie, som viser sig som sår på f.eks. læberne og kønsdelene. Det skyldes et herpes simplex virus, der findes i to typer, type 1 og type 2. Type 1 giver oftest forkølelsessår på læberne, mens type 2 giver sår på kønsdelene.

Herpes simplex virus kan kun overleve uden for mennesker i kort tid, men under det første angreb, efter at man er blevet smittet, vandrer virusset langs nerverne til nerveceller bagtil i rygmarven, hvor det så findes resten af livet i hvilende eller ”skjult” tilstand.

Forskellige påvirkninger kan aktivere det hvilende virus, så der igen kommer udbrud på samme sted. Det kan fx være kraftig gnubben og gniden mod stedet, kraftig solstråling eller en svækkelse af kroppens immunforsvar på grund af fx svær sygdom eller behandling med binyrebarkhormon eller anden medicin. Almindelige virusinfektioner som fx forkølelse kan også aktivere herpes. Nogle kvinder får hyppigt tilbagefald lige før menstruation.

Det første herpesangreb varer ofte i nogle uger, mens senere anfald ofte kun varer i 7-10 dage. Kortere, hvis der behandles straks. De senere angreb starter ofte med følelsen af prikken og stikken, med en brændende og sviende smerter omkring læbe eller ved kønsdelene og nogle får nervesmerter ned i lårene eller ballerne.

Virusudskillelsen varer kun i nogle få dage, men nogle få smitter uden at have udbrud, hvilket sikkert har stor betydning for smittespredningen.

Herpes er farlig hos mennesker med et dårligt immunforsvar f.eks. mennesker der er i behandling med kemoterapi, strålebehandling eller anden kraftig medicin, især binyrebarkhormon. HIV-smittede kan også blive hårdt angrebet, idét herpes-virusset kan angribe længere oppe i nervesystemet og i hjernen.

Der er en sammenhæng mellem tilbagefald af herpes og sindet. Stressede og deprimerede mennesker får oftere udbrud.

Visse fødevarer øger tendensen til udbrud, værst er chokolade, nødder og gelatine. Spiser man rigtig mange kornprodukter, kan det gavne at spise mindre af dem. Det er aminosyren arginin, der er synderen, hvorimod en anden aminosyre, lysin, modvirker udbrud af herpes.

Lysin er vidundermidlet mod herpes, og det kan tages både som en forebyggende kur og som en akut kur.

Forebyggende kur (daglig dosis):

2 x Lysin (1000 mg)

2 x Vitamin C (2000 mg)

Den forebyggende kur kan være god at tage i ½ til 1 år, hvis man ofte har herpesudbrud. Den kan også tages 1 uge op til menstruation, hvis man oplever udbrud op til menstruation.

Akut kur (dosis hver 2-3. time):

4 x Lysin (2000 mg)

4 x Vitamin C (4000 mg)

Den akutte kur skal tages så snart man mærker optræk til udbrud af herpes i form af prikken og stikken. Kuren skal gentages hver 2-3. time, indtil der ikke længere mærkes aktivitet. Typisk er det væk efter 2 omgange. Hvis et udbrud kommer snigende om natten påbegyndes samme kur med det samme.

Tabel Liste

Sorter faldende

8 vare(r)