Fri fragt ved køb over 500 kr.

GIGT

Gigt er en samlet betegnelse for smerter og sygdomme, der rammer kroppens såkaldte bevægeapparat. Det vil sige muskler, sener, ledbånd, led og knogler. Gigt medfører oftest kroniske smerter, der kan nedsætte de gigtramtes livskvalitet. Der er utrolig mange forskellige gigtlidelser med meget forskellig baggrund, men de fleste skyldes enten nedslidning og fejlbelastning gennem mange år eller forstyrrelser i kroppens immunsystem. Arvelig tendens kan sætte sygdommen i gang, ligesom anden sygdom, f.eks. infektioner eller stofskiftelidelser.

Ved samtlige autoimmune sygdomme, også kaldet bindevævslidelser, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber egne væv, vil der oftest forekomme gigtsymptomer. Kvinder bliver hyppigere ramt end mænd. Cirka en tredjedel har en arvelig baggrund (generne), men normalt skal der mere til end den arvelige tilbøjelighed alene. Lavt stofskifte giver mange gigtsymptomer. Det samme gælder vedvarende infektioner, for eksempel ved tandkødsbetændelse eller kronisk betændelse i tandrødder.

Der er ingen tvivl om, at mange gigtlidelser skyldes en dårlig kost med utæt tarmslimhinde. Den utætte tarm er stærkt involveret i udviklingen af den autoimmune reaktion. Vi har alle en lille del af skadelige candidasvampe i vores mave og tarmkanal, men fodrer vi dem med sukker, hvidt brød, kager og anden raffineret kost, vil disse svampe eksplodere i deres vækst. De vil så klistre sig til indersiden af tarmvæggen og gøre den utæt. Det betyder, at ikke helt nedbrudte smådele af kosten kan komme ind gennem hullerne mellem tarmcellerne og direkte ind i blodet, hvor immunsystemet så opfatter dem som fremmede og fjendtlige. De vil så blive angrebet og optaget af store ædeceller, der fordøjer dem og udspyr histamin, som medfører allergiske symptomer som f.eks. astma og eksem, og med tiden også autoimmune symptomer og sygdomme. Samtidig vil optagelsen af næringsstoffer gennem tarmcellerne blive nedsat, så der opstår mangel, ikke mindst af vitaminer og mineraler.

Inflammation dækker over betændelsesforandringer, typisk med rødme, varme, hævelse og smerter. Den er baggrund for en meget stor del af de sygdomme, vi kan blive ramt af livet igennem, for eksempel hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes, kræft, ledbetændelse, slidgigt, andre gigtformer, demens og overvægt. Man har hidtil ment, at slidgigt ikke var forbundet med inflammation, men det er nu klart, at smerterne ved slidgigt skyldes inflammation. Inflammation er en del af vores forsvar mod bakterier, virus, andre for kroppen fremmede mikroorganismer, stoffer, gifte og ikke helt nedbrudte stumper af føden, der kommer ind i kroppen gennem en utæt tarm. Det er en reaktion fra vores immunsystem, hvor immunsystemet mobiliseres med tilstrømning af hvide blodlegemer og øget dannelse af inflammationsfremmende stoffer ved navn cytokiner, som angriber det, der er trængt ind. Der tændes et bål inde i kroppen med de kendte symptomer: Rødme, varme, hævelse og smerter.

Grundlaget for ortomolekylær medicin er at give kroppen alt det, den har brug for, hjælpe den med en sund kost, kosttilskud og med udrensning af skadelige affaldsstoffer og kemiske stoffer, blandt andet tungmetaller. Vi udrenser gennem nyrerne, afføringen, udåndingen og ikke mindst gennem huden. Derfor er det vigtigt at drikke nok af rent vand, sørge for at holde afføringen i gang og at svede ind imellem. Infrarød varme er en fremragende måde at skille sig af med skadelige stoffer på.

Vitaminer og mineraler får moderne mennesker ofte for lidt af. Alle med vedvarende muskel- og knoglesmerter har en høj risiko for at mangle D3-vitamin. Forskere konkluderer, at alle patienter med vedvarende smerter i muskler og knogler har en høj risiko for at have svær mangel på D3-vitamin. Dette gælder også for mennesker, som man normalt ikke ville tro, er i risiko for at mangle D-vitamin, der kan måles i blodet.

Svovl er det mest oversete mineral, når det gælder gigtsmerter. Det ved dyrlægerne godt, når de giver deres gigtramte dyr MSM (methylsulfonylmethane), som er uskadeligt, gør tarmene tætte og især virker godt sammen med glukosamin sulfat, chondroitinsulfat, kyllingebrusk og de gode omega-3 og omega-9 fedtstoffer. MSM har i en række tilfælde også kunnet hjælpe på leddegigt. Glucoxtra er en kombination af Glucosamin, Chrondroitin og MSM.

Behandling med C-vitamin medfører færre slidgigtsmerter og en bedre ledfunktion - 2 gram dagligt. Vitamin C Booster er C-vitamin kombineret med bioflavonoider, hvilket styrker virkningen af C-vitamin. En række naturlægemidler kan hjælpe meget godt ved gigt. Ingefær er f.eks. et godt middel, da det griber ind i de stofomsætninger i kroppen, der ligger bag smerterne. Turmeric virker smertestillende, da den mindsker / fjerner inflammationen.

Tabel Liste

Sorter faldende

16 vare(r)