Fri fragt ved køb over 900 kr.

FERTILITET

Hvis vi giver kroppen de rigtige byggesten - kost, livsstil og kosttilskud, så fungerer fertiliteten meget bedre. Det er svært at sige hvor mange par der er barnløse, men et kvalificeret bud ligger på mellem hvert 5. og 7. par i den fødedygtige alder. Hyppigheden af barnløshed afhænger dels af kvindens alder og parrets generelle helbred og livsstil.

Hvis vi kigger på manden først, så viser en undersøgelse fra Rigshospitalet, at kun 23 pct. af unge mænd har en sædkvalitet, der er helt i top. Undersøgelser viser, at tilskud af zink, Q10 og selen er medvirkende til at øge kvaliteten af sæden. Zink giver flere sædceller. Q10 nedsætter antallet af unormale sædceller og øger sædcellens evne til at trænge ind i ægget. Selen er også med til at øge antallet af normale sædceller samtidig med, at det øger sædcellernes evne til at bevæge sig fremad mod ægget. Udover kosttilskuddene har det også en gavnlig effekt at undgå tobaksrøg samt at tabe eventuel overvægt.

For kvindernes vedkommende er der rigtig mange ting at gribe fat i. Ifølge det engelske Foresight-program, så er der en mulig sammenhæng mellem ægløsningsproblemer, lukkede æggeledere og allergier, insulinresistens, fordøjelsesproblemer, tungmetaller, PCOS – polycystisk ovarie syndrom, endometriosis mm. Det er altså vigtigt at få et overordnet syn på kroppens sundhed og få styr på eventuelle vitamin- og mineral-ubalancer, svampeinfektioner, tungmetaller og miljøgifte, kvaliteten af de fedtstoffer, der indtages, stimulanser som sukker, alkohol, tobak og kaffe og eventuelle madintolerancer.

På fertilitetsområdet arbejder vi sammen med Lisbeth Hecksher, zoneterapeut med speciale i bl.a. fertilitet og Christina Santini, Clinical Nutritionist med speciale i biologisk medicin. På baggrund af praktisk og klinisk erfaring anbefaler vi kosttilskud til hhv. mænd og kvinders fertilitet.

Basis for hele kroppens sundhed er selvfølgelig kosten. Her er hovedreglerne at spise økologisk så vidt muligt. Visse sprøjtemidler efterligner nemlig østrogener i kroppen og kan derfor skade reproduktionsevnen. Spis mindst 600 gram grønt og frugt om dagen. Varier mest muligt. Spis nødder, frø og kerner hver dag. Brug lidt honning eller tilsvarende i stedet for sukker. Undgå raffinerede olier og margarine. Undgå tilsætningsstoffer. Minimer brugen af medicin, der ikke er livsnødvendig som f.eks. hovedpinepiller og afføringsmidler.

En ganske almindelig udrensning af kroppen kan være guld værd i denne forbindelse. De mange affaldsstoffer, som gennem årene har aflejret sig i kroppen, kan svække dine organer og hæmme de naturlige processer i kroppen. Der findes masser af gode kosttilskud, som på naturlig vis kan hjælpe kroppen i gang med en udrensningsproces.

Hvis der er knas i hormonsystemet, manglende eller uregelmæssige menstruationer, kan zoneterapi kombineret med kosttilskud og homøopati afhjælpe ubalancer her. Hvis mandens sædkvalitet er for dårlig, er det også en god idé at behandle ham, for at få skabt balance i kroppen.

Undgå at stresse kroppen. Kroppen skal have ro og fred. Dette gælder også ift hård / hyppig træning og kosten. En krop i ubalance, har på ingen måde lyst til at skabe noget som helst liv. Det eneste, den tænkte på, er overlevelse!

Til kvinder, der prøver at blive gravide anbefales VITAMAMA.

Til mænd anbefales Vitamax (multivitamin), Zink, Selen, Q10 og Omega 3 Olie.

Ønsker du yderligere rådgivning kan du skrive på vores online Chat eller booke en tid i vores Health Clinic.

Tabel Liste

Sorter faldende

11 vare(r)